Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1802116_0001.png
Ministeren
Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. juni 2017 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 175 (Alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvilke udfordringer og eventuelle omkostninger der
vil være ved at ændre udbetalingen af SU, således at SU bliver en tilbagebetalt ydel-
se.
Svar
Jeg går ud fra, at spørgeren henviser til en omlægning af SU fra at være en forudbe-
talt til en bagudbetalt ydelse.
Som jeg nævnte i mit svar på UNU alm. del spørgsmål 174, har hensigten med den
forudbetalte SU været at give unge en god start på deres uddannelse. Unge, der skal
begynde på en uddannelse, er i en særlig økonomisk situation, hvor mange skal
flytte hjemmefra og etablere egen bolig, ligesom der skal købes undervisningsmate-
rialer, månedskort til transport og lignende.
Hvis SU’en ændres til at være bagudbetalt, sker der grundlæggende det,
at alle
fremtidige udbetalinger udskydes én måned i tid. Ændringen i udbetalingstids-
punktet påvirker isoleret set ikke størrelsen af de offentlige udgifter til SU-
stipendier på nationalregnskabsform, hvor udgiften henføres til det tidspunkt, som
udgiften vedrører. Der vil derfor ikke være nogen direkte påvirkning af det finans-
politiske råderum ved at ændre SU’en til at være bagudbetalt.
Der må dog forventes at være en mindre afledt effekt i form af en lille rentebespa-
relse for staten, idet statsgælden alt andet lige på et givent tidspunkt vil være godt 1
mia. kr. mindre. Det vil således isoleret set svare til, at den offentlige ØMU-gæld
reduceres fra ca. 784 mia. kr. til ca. 783 mia. kr. (2018-niveau). Derigennem vil der
være en rentebesparelse, der på langt sigt og efter tilbageløb svarer til i størrelses-
orden 30 mio. kr.
En omlægning vil medføre udgifter til it-udvikling, men vil samtidig reducere kom-
pleksiteten i det samlede SU-system. Bagudbetalt SU vil indebære færre efterføl-
gende reguleringer i udbetalt SU enten som efterudbetaling eller krav om tilbagebe-
taling af SU. Det skønnes at reducere den statslige udgift ved misligholdte gælds-
forhold.
11. oktober 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/035105-14
Side
1/2
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om, hvilke udfordringer og eventuelle omkostninger der vil være ved at ændre udbetalingen af SU, til uddannelses- og forskningsministeren
1802116_0002.png
Regeringen er optaget af, at alle har mulighed for at tage en uddannelse. Vi overve-
jer derfor løbende, hvordan vi indretter SU-systemet for på bedst mulig vis at un-
derstøtte denne målsætning.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2