Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 172 (Alm. del):
I brev af 22. juni har udvalget efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 172:
”Ministrene bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Viden Djurs
om trepartsaftalen.”
Svar:
Ultimo marts 2017 sendte jeg en oversigt over status på implementerin-
gen af de 50 initiativer i trepartspartsaftalen fra august 2016 på Under-
visningsministeriets område til aftaleparterne. Jeg har vedlagt oversigten
samt følgebrevet.
Flere af initiativerne afhang på daværende tidspunkt af vedtagelsen af det
lovforslag, som jeg fremsatte i Folketinget 26. april. Det blev vedtaget 2.
juni med et bredt flertal, og loven kan nu findes som lov 706 af 8. juni
2017. Oversigten vil derfor blive opdateret og udsendt på ny efter som-
merferien. Jeg skal se til, at Undervisningsudvalget også får tilsendt en
opdateret version.
Af oversigten finder spørgeren svar på spørgsmålene fra Viden Djurs.
Herudover vil jeg henvise til
www.uvm.dk/trepart,
hvor al information
om trepartsaftalen på Undervisningsministeriet er samlet, herunder den
samlede afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe af den 23. no-
vember 2016.
Det kan uddybes for 1.f, at store dele af økonomien i aftalen, herunder
kredsløbet i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, er aftalt dækket af
de virksomheder, der i dag er omfattet af den generelle AUB-ordning
som en omfordeling af midler til gavn for de virksomheder, der tager
ansvar i forhold til at oprette et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Udgif-
ter, som finansieres af staten, er afsat på finansloven og er således allere-
de finansieret.
19. juli 2017
Sags nr.:17/08826