Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1715871_0001.png
Folketingets Undervisningsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 17 alm. del stillet af udvalget den 9. januar
2017 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål:
Hvilket udbytte er der kommet af de dialogmøder, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har afholdt med KL og Danske Regioner om udbyttet
af vejledningen om sociale klausuler, som den daværende erhvervs- og
vækstminister bebudede i svar af 13. oktober 2016, jf. (folketingsåret
2015-16) BUU alm. del - svar på spm. 375.
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte i september 2016 brev til KL
og Danske Regioner, der understreger vigtigheden af ”følg- eller forklar”-
princippet ved sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i of-
fentlige udbud. Vedlagt dette brev var også et eksemplar af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens vejledning om sociale klausuler i udbud fra 2016.
Som opfølgning på brevene til KL og Danske Regioner har Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen afholdt møder med begge organisationer. Møderne
blev afholdt i oktober og november 2016.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at KL og Danske Regio-
ner på møderne gav udtryk for, at de anser denne dagsorden for at være
vigtig, og at udbud af offentlige kontrakter med krav om sociale klausuler
er et område, som de har fokus på. Derfor deltager begge organisationer i
partnerskabet bag hjemmesiden www.bedreudbud.dk, hvor vejledningen
er tilgængelig. KL og Danske Regioner har tilkendegivet, at de - i for-
længelse af dialogmøderne - vil overveje, om der er behov for yderligere
initiativer for at fremme brugen af sociale klausuler. I den sammenhæng
vurderer de fortsat, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning et
godt værktøj.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge op på udviklingen i
brugen af sociale klausuler og tage initiativ til dialog med aktører på om-
rådet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen