UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 9/5-17 om lektiehjælp, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål Ø og Å

Undervisningsudvalget

Ca. 5-10 min.

Tirsdag den 9. maj 2017, kl. 14.00, i FT, vær. 1-133

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 9/5-17 om lektiehjælp, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål Ø

3. Svar på spørgsmål Å

Samrådsspørgsmål Ø

”Hvordan mener ministeren, at lektiehjælp kan medvirke til at styrke alle elevers

læring uan-

set deres sociale baggrund?”

Samrådsspørgsmål Å

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren fortsat mener, man helt burde ”skrotte”

lektiehjælpen, som ministeren tidligere har udtalt i ”Forældre: Børn skal ikke tvinges i lektie-

café”, bt.dk den 12. juni 2015?”

(Jf.: http://www.bt.dk/danmark/foraeldre-boern-skal-ikke-tvinges-i-lektiecafe)

1. Indledning



Først vil jeg gerne lige korrigere. I fra Socialdemokratiet plejer at være

gode til at finde fuldstændig korrekte citater på, hvad jeg har sagt, men li-

ge i det her tilfælde bliver jeg nødt til at korrigere lidt. For jeg har ikke før

regeringsdannelsen sagt, at jeg var modstander af, at elever kunne få

hjælp i skolen. Det, jeg sagde på det tidspunkt, var, at jeg var modtander

af, at det var obligatorisk. Så det er bare lige for at korrigere i et historisk

lys, hvad jeg faktisk har sagt. For det plejer vi at være gode til at holde

styr på her i udvalget.



Jeg besvarer de to spørgsmål enkeltvist, hvorefter vi kan tage en samlet

debat.



Tak fordi I indbyder mig her til vores tirsdagssamråd, som jo ofte handler

om folkeskolereformen

–

en lov, som er vedtaget, og et forlig, som er ind-

gået for nu omkring tre år siden. Og om det, jeg har sagt i de forløbende

tre år. Men det er fint, at vi får det drøftet grundigt. Og i dag handler det

så om lektiehjælp.

2. Svar på spørgsmål Ø



Folkeskolens kerneopgave er god undervisning til alle elever

–

så alle får

forudsætningerne for at skabe deres egen fremtid.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 9/5-17 om lektiehjælp, til undervisningsministeren



Lektiehjælp og faglig fordybelse rummer

–

på papiret

–

en række mulig-

heder i forhold til at give eleverne en bedre skoledag gennem mere diffe-

rentieret læring, sparring og feedback fra kvalificerede lærere. Og det

gælder alle elever

–

både de fagligt svage og fagligt stærke elever.



Vi skal have fokus på rygraden i skolen

–

kundskabstilegnelsen, dannel-

sen og det at give børnene en demokratisk ramme, som gør det muligt for

dem at udvikle sig til aktive, deltagende borgere. Det er vigtigt, at lektie-

hjælp og faglig fordybelse er med til at understøtte dette.



Fra følgeforskningen til folkeskolereformen kan vi se noget om udbredel-

sen af lektiehjælp og faglig fordybelse i skoletiden:

Lektiehjælp og faglig fordybelse er mange steder blevet til timer,

hvor eleverne kun laver lektier. Mange skoler arbejder stadig på at

udvikle faglig fordybelse.

På de skoler, hvor man har besluttet at være

’lektiefri’ uden for sko-

letiden, er eleverne typisk glade for at have færre lektier.

Der er sket et skifte i lektiearbejdet fra hjemmet til skolen. Der er

dog stadig 43,5 procent af eleverne, som i 2016 oplever, at de bru-

ger mere end to timer om ugen på lektier uden for skolen.

Nogle forældre oplever ikke at kunne følge med i, hvad deres børn

laver i skolen.

Færre elever oplever tilsvarende, at mor eller far hjælper lige så

meget med lektier derhjemme. 52,3 procent af eleverne oplevede, at

deres forældre hjalp dem hver dag eller to til fem dage om ugen i

2014. Denne andel er faldet til 42,3 procent i 2016.



Billedet af, hvordan det går med lektiehjælp og faglig fordybelse ude på

skolerne, er nuanceret. Mange skoler kæmper stadig med at indføre lek-

tiehjælp og faglig fordybelse på en måde, som giver mening for eleverne.

Og vi er nu i år 3 af reformen.



Det bliver vi nødt til at tage alvorligt og lytte til.



Følgeforskningen peger også på, at kun en lille del af eleverne (16 procent

i 2016 og 8 procent i 2014) ikke bruger tid på lektier derhjemme. Det be-

tyder, at for langt hovedparten af eleverne er der både lektier i skolen og

derhjemme. Skolen fylder derved ikke blot mere på skoleskemaet, men i

hele børnenes hverdagsliv.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 9/5-17 om lektiehjælp, til undervisningsministeren



Jeg hører desværre stadig alt for ofte eksempler på lektiehjælp med mange

elever og én lærer eller pædagog. Eller spildtid, hvor eleverne sidder og

glor ud ad vinduet, fordi ansvaret hos lærerne for at indholdsudfylde lek-

tiehjælpen har været uklart.



Tid er liv. Det er elevernes liv, vi spilder på denne måde.



Lektiehjælp og faglig fordybelse skal

kobles

til fagene på en måde, så det

kvalificerer skoledagen med et løft af elevernes faglighed. Det må ikke gå

hen og blive en påklistret aktivitet, der bare gennemføres, fordi det står i

en aftaletekst.



Vi skal have fokus på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe de professio-

nelle og stille gode løsninger til rådighed for skolerne.



Der er ikke nogen formkrav til lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er

heller ikke noget timetal, men lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives

inden for den samlede undervisningstid som en integreret del af skoleda-

gen.



Der er stor lokal frihed til at planlægge lektiehjælp og faglig fordybelse,

så det giver mening for lærere og elever.



Men med stor frihed kommer også et ansvar.



Det skal være lærerens faglige didaktiske overvejelser, der skal være ud-

gangspunktet, og det er helt afgørende, at lektiehjælp og faglig fordybelse

integreres i undervisningen på de enkelte skoler på en måde, så det er be-

fordrende for undervisningen og elevernes udbytte af den.



I forhold til den del af spørgsmålet, som omhandler elevernes sociale bag-

grund, så er jeg bevidst om, at der er en gruppe af elever på nogle skoler,

hvor der er behov for en ekstra indsats. Det er en central målsætning for

regeringen, at betydningen af social arv reduceres.



Der er mange måder at løfte elever med en svagere social baggrund. For

eksempel er der evidens for, at klar klasseledelse, en stærk faglig ramme-

sætning og tydelige og høje forventninger til eleverne er helt centralt for

en undervisning af høj kvalitet, som skal gøre alle elever dygtigere

–

uan-

set deres faglige udgangspunkt. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal

tænkes ind i denne rammesætning.



Intentionen med lektiehjælp og faglig fordybelse er ikke, at samme tilbud

skal rulles ud til alle elever. Det er afgørende, at der tages udgangspunkt i

eleven. Nogen vil have brug for hjælp til noget, de finder svært, mens an-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 9/5-17 om lektiehjælp, til undervisningsministeren



Jeg mener, det er den lokale skole, som bedst tilrettelægger undervisnin-

gen og udnytter ressourcerne, så de fagligt svage elever løftes. Det skal vi

ikke detailstyre herinde fra Christiansborg. Det betyder dog ikke, at vi ik-

ke kan hjælpe!



Vi kan stille viden, vejledning og positive incitamenter til rådighed og

derved tilskynde skolerne til at arbejde med at løfte de fagligt svage ele-

ver. Regeringen har derfor oprettet en pulje på 500 mio. kr., der skal til-

skynde skoler til at løfte netop denne elevgruppe.



Forældreinddragelse, skoleledernes fokus på dagligt udbytte og særligt

lærernes kompetence kan have betydning.

3. Svar på spørgsmål Å

dre elever vil have gavn af muligheden for at fordybe sig og dygtiggøre

sig endnu mere i et emne.



Som også tidligere understreget

–

så er folkeskolereformen

–

selv om jeg

har været kritisk over for den

–

naturligvis en reform, jeg accepterer, og

som sætter rammerne for mit arbejde på folkeskoleområdet.



Uanset hvad man putter ind i folkeskolen, skal det give mening for ele-

verne og for lærerne og pædagogerne. Alt skal indrettes efter, at den gode

undervisning er styrende, og at den fungerer

–

og at det gode børneliv

fungerer.



Det gælder også for lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og fag-

lig fordybelse skal være med til at kvalificere skoledagen

–

så den bliver

bedre for eleverne. Det må altid være målet.



Og der er vi ikke endnu

–

i hvert fald ikke på alle skoler.



Jeg vil holde fast i, at det er min opgave som undervisningsminister at gi-

ve så gode rammer som muligt for, at den gode undervisning kan praktise-

res lokalt. Derfor synes jeg, det er vigtigt at holde øje med reformens

virkninger, og hvordan den fungerer ude på skolerne

–

at lytte til dem, der

går i skole, dem, der lægger børn til, og de, der underviser.



Det er vigtigt, at vi oplyser skolerne om reglerne, variationen i mulighe-

derne

–

for at skolerne selv kan beslutte, hvad der passer bedst ind på de-

res skole

–

til deres elever.