UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 25/4-2017 om bevægelse i folkeskolen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

Sags nr.: 17/03560

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål V, W, og X

Undervisningsudvalget

Ca. 5-10 min.

Tirsdag den 25. april 2017, kl. 15.00, i FT, vær. 2-080

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 25/4-2017 om bevægelse i folkeskolen, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/03560

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål V

Svar på spørgsmål W

Svar på spørgsmål X

Samrådsspørgsmål V

”Ministeren

bedes redegøre for udviklingen i folkeskolen med at sikre eleverne mere bevægelse?”

Samrådsspørgsmål W

”Hvordan

mener ministeren, at bevægelse kan medvirke til at styrke elevernes læring og trivsel?”

Samrådsspørgsmål X

”Ministeren

bedes redegøre

for om udtalelsen: ”Det er mindre vigtigt, at de løber op til tavlen, når de skal lære den

lille tabel” fortsat er dækkende for ministerens syn på om og hvordan bevægelse skal være en del af skoledagen, som

er fremsat i ”Liberal Alliance: Ud med bevægelse, understøttende undervisning og lektiecafeer”, Folkeskolen.dk

den 27. maj 2015. (Jf.: http://www.folkeskolen.dk/564433/liberal-alliance-ud-med-bevaegelseunderstoettende-

undervisning-og-lektiecafeer)”

1. Indledning



Tak til udvalget, der efter ønske fra Annette Lind (S) har indkaldt til dette

samråd om bevægelse i folkeskolen. Vi mødes jo gerne her om tirsdagen

til samråd og taler ofte om, hvad mine motiver kan være, og om det er

enslydende med det, jeg siger. Jeg vil selvfølgelig gerne møde op her,

men heldigvis så mødes vi jo også i andre sammenhænge. Ordføreren og

jeg har lige været på besøg i Vestjylland på to skoler, hvor man arbejder

engageret med skole og undervisning og også bevægelse, og vi fik lejlig-

hed til at tale med både lærere og elever, så det var i hvert fald en rigtig

positiv oplevelse.



Jeg besvarer spørgsmålene enkeltvist, hvorefter vi kan tage en samlet de-

bat.

2. Svar på spørgsmål V



Det er velkendt, at kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoleda-

gen, som blev indført med folkeskolereformen, er et af de elementer i re-

formen, som mange lærere og skoler har haft vanskeligt ved at udfolde i

praksis.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 25/4-2017 om bevægelse i folkeskolen, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/03560



Fra følgeforskningen kan vi se noget om omfanget af bevægelse i skoleti-

den:



Der er stor variation blandt eleverne i forhold til, hvor meget de bevæ-

ger sig på en almindelig skoledag.



I løbet af en normal skoledag er ca. 40 % af eleverne fysisk aktive i

mindre end 15 minutter i undervisningstiden.



Samtidig med reformen blev der iværksat et omfattende følgeforsknings-

program, som understreger, hvordan implementeringen af reformen forlø-

ber

–

herunder også, hvordan det går med at få bevægelse ind i skoleda-

gen. Resultater fra følgeforskningen skal dog bruges med forsigtighed. In-

ternational forskning anslår, at effekter af større reformer først kan ses 5-

15 år efter implementeringen.



Godt hver fjerde elev (28 %) er fysisk aktiv i ca. 45 minutter eller mere

i løbet i undervisningstiden.



Hovedparten af lærerne inddrager bevægelse i undervisningen en eller

flere gange om ugen. 13 % af dansk- og matematiklærerne anvender

det dagligt, 72 % af lærerne mindst en gang ugentligt. Det gælder sær-

ligt lærere og pædagoger i indskolingen.



Følgeforskningen viser, at det går godt med bevægelse i de små klas-

ser, men at der savnes inspiration til arbejdet med bevægelse i udsko-

lingen. Og det arbejder vi på at levere.



Om holdningen til bevægelse i skoletiden peger følgeforskningen på føl-

gende:



Eleverne oplever generelt motion og bevægelse som positivt, da det

bidrager til mere ro i klassen, hvorved de bedre kan koncentrere sig.

Eleverne mener, at bevægelse kan være med til at styrke deres indlæ-

ring.



Ikke overraskende bevæger eleverne sig generelt mere i frikvarteret

end i løbet af undervisningen.



Overordnet set er lærere og pædagoger positive over for bevægelse

som reformelement, og de mener, det har en positiv effekt på elevernes

læring.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 25/4-2017 om bevægelse i folkeskolen, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/03560



I forhold til effekten af bevægelse i skoletiden skal man som nævnt være

varsom med sine udtalelser, da det stadig er tidligt at tale om effekter af

reformen, men man kan sige, at følgeforskningen indikerer:



At der umiddelbart er en positiv sammenhæng mellem bevægelse og

læring og trivsel, idet jo mere bevægelse integreres i undervisningen (i

6. klasse), desto bedre er dels elevernes generelle og faglige trivsel og

dels elevernes faglige resultater.



Der er tegn på, at det er vanskeligere at inddrage bevægelse i udsko-

lingen.



Jeg er optaget af at hjælpe lærerne med at få mere gang i bevægelsen

–

især i udskolingen. Hvordan kan man arbejde med bevægelse, så det pas-

ser til den ældre aldersgruppe?



I maj

–

den 10. og 17. maj

–

vil der være mulighed for at deltage i en te-

madag arrangeret af ministeriets læringskonsulenter omhandlende bevæ-

gelse i udskolingen. Temadagene vil være målrettet lærere og evt. pæda-

goger, der underviser i udskolingen.



Derudover lancerer ministeriet til august en inspirationskampagne, som

skal understøtte bevægelse i udskolingen.



Samlet set er der nogle positive tanker fra følgeforskningen omkring bru-

gen af bevægelse. Lærere, pædagoger og elever er overordnet positive, og

det er jo et virkelig godt udgangspunkt. Men de mangler viden om, hvor-

dan de skal arbejde med bevægelse.



Lærere og pædagoger efterspørger mere viden om, hvordan de kan få

mere bevægelse ind i undervisningen, så det understøtter elevernes læ-

ring og trivsel

–

særligt i udskolingen.



Det er også planen, at læringskonsulenterne skal besøge en række af lan-

dets kommuner for at understøtte, vejlede og rådgive i forhold til, hvordan

der lokalt kan arbejdes med at få integreret bevægelse på skolerne.

3. Svar på spørgsmål W



Inddragelse af bevægelse i undervisningen skal altid ske ud fra en faglig

didaktisk overvejelse fra lærerens side.



Ifølge forskningen er der stærk evidens for, at fysisk træning (herunder

styrkelse af motorik) har positive effekter på elevernes trivsel og faglige

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 25/4-2017 om bevægelse i folkeskolen, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/03560



Der er også en del studier, som indikerer en positiv effekt af flere idræts-

timer, mens andre studier ikke finder denne effekt. Der er en sammen-

hæng mellem flere idrætstimer og trivsel, men effekten afhænger af kvali-

teten af undervisningen.



Det er vigtigt, at bevægelse integreres i undervisningen på de enkelte sko-

ler på en måde, så det understøtter

–

og ikke forstyrrer

–

undervisningen.

præstationer. Og der er undersøgelser, som peger på, at bevægelse inte-

greret i undervisningen kan have positive effekter på koncentration og

fordybelse.



På nogle skoler har lærerne de nødvendige kompetencer til at inddrage

bevægelseselementet i fagundervisningen. Men det er ikke nødvendigvis i

matematik og dansk, at bevægelse pinedød skal inddrages. Det er kun,

hvis det giver faglig mening i dansk og matematik. Bevægelse må ikke gå

hen og blive en påklistret aktivitet i fagene.



45 minutters bevægelse kan i stor udstrækning også håndteres gennem en

opprioritering af idrætsundervisningen.



Vi skal passe på med ikke at gøre tingene mere komplicerede, end de er.

Og forskning peger på, at de positive effekter på elevernes faglige resulta-

ter og trivsel også kan opnås gennem flere idrætstimer, hvor eleverne får

sved på panden. Hellere 4 gode idrætstimer med skolens linjefagsuddan-

nede idrætslærere, end 4 matematiktimer der hverken er fugl eller fisk,

fordi matematiklæreren uden de nødvendige forudsætninger bliver pålagt

at realisere kravene om bevægelse sammen med algebra.

4. Svar på spørgsmål X



Jeg er stadig optaget af, at eleverne lærer den lille tabel. Men jeg vil ikke

blande mig i, hvordan lærerne vælger at indrette undervisningen. Det tror

jeg, at lærerne er bedst til at vurdere med udgangspunkt i, hvad der passer

til netop deres klasse og lærernes kompetencer.



Hvordan man hensigtsmæssigt inddrager bevægelse og motion i skoleda-

gen er en lokal beslutning baseret på en lokal vurdering rundt omkring på

de enkelte skoler. Sådan skal det være.



Som jeg nævnte før, peger forskningen på positive effekter via fysisk træ-

ning, bevægelse integreret i fagundervisningen og via flere idrætstimer,

som kan styrke elevernes faglige og alsidige udvikling og trivsel. Det skal

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 25/4-2017 om bevægelse i folkeskolen, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/03560



Vi må naturligvis aldrig miste blikket for, at den gode undervisning er

skolens kerneopgave

–

den gode undervisning, der giver eleverne faglige

kundskaber og dannelse og bidrager til at gøre dem til demokratiske, del-

tagende borgere. Bevægelse skal være med til at styrke skolens kerneop-

gave.

naturligvis gøres på en måde, så det giver mening for lærere og pædago-

ger.