Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1758637_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 134 (Alm. del):
I brev af 20. april 2017 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 134:
”I forlængelse af
samrådet den 18. april 2017 om stigningen i antallet af
elever på fri- og privatskoler, jf. UNU, alm. del. samrådspm R-T, bedes
ministeren redegøre for, om ministeren mener, at folkeskoler og hhv.
privat- og friskoler har samme vilkår i forhold til at bortvise elever, som
vurderes til ikke at profitere af at gå på den pågældende skole.”
Svar:
Folkeskolen og de frie grundskoler har grundlæggende forskellige ram-
mevilkår. Dette gør sig også gældende i forhold til bortvisning af elever.
Folkeskolen
er det offentlige tilbud om grundskoleundervisning, hvori alle
børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning, jf.
grundlovens § 76, 1. pkt. Det er nærmere udmøntet i folkeskolelovens §
20, stk. 1, der forpligter kommunalbestyrelsen til at sørge for undervis-
ningen i grundskolen, således at forældre til børn og unge, der bor eller
opholder sig i kommunen, kan sørge for deres børns opfyldelse af un-
dervisningspligten ved at indskrive dem i folkeskolen.
For folkeskolen er der fastsat nærmere regler for udskrivning fra folke-
skolen og overflytning af elever i folkeskolen, jf. bekendtgørelse nr. 697
af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen.
Det fremgår bl.a., at skolens leder kan iværksætte foranstaltninger over
for en elev, hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdire-
gelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel.
Efter § 6 i bekendtgørelsen kan der tages følgende foranstaltninger i an-
vendelse:
1) Eftersidning i op til 1 time.
2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge.
18. maj 2017
Sags nr.:17/05435
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om at folkeskoler og hhv. privat- og friskoler har samme vilkår i forhold til at bortvise elever, til undervisningsministeren
3) Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme
skole.
4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden
afdeling ved samme skole.
5) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden
skole i kommunen.
6) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin.
For elever i børnehaveklassen til 9. klassetrin kan der ikke ske udskriv-
ning af folkeskolen, men alene overflytning til en anden klasse eller skole,
så eleven skal gå på en anden folkeskole. Der er fastsat nærmere regler
herom i bekendtgørelsens § 7, hvorefter det alene kan ske uden elevens
og forældrenes tilslutning, hvis der er tale om særligt grove tilfælde eller
gentagelsestilfælde.
Det er således alene elever på 10. klassetrin, der kan udskrives af folke-
skolen.
Ifølge bekendtgørelsens § 8 træffes beslutningen om udskrivning af en
elev på 10. klassetrin af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skole-
lederen og efter samråd med eleven og forældrene. Kommunalbestyrel-
sen har mulighed for at bemyndige skolelederen til at træffe beslutnin-
gen.
Efter § 4 i bekendtgørelsen skal beslutninger om disciplinære foranstalt-
ninger, herunder udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin,
træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændighe-
der. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og
skal blandt andet vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder,
eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forse-
elsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v.
Idet folkeskolen er en del af den offentlige forvaltning, gælder de almin-
delige forvaltningsretlige krav for sådanne afgørelser, herunder om
partshøring, saglighed og proportionalitet i afgørelser.
Undervisningspligten kan også opfyldes ved, at forældrene benytter sig af
det frie skolevalg til f.eks. at vælge en
fri grundskole eller efterskole,
hvor ele-
ven får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen.
I Danmark har vi en meget lang tradition med frie skoler, som har en
række frihedsgrader, og som modtager statslige tilskud. De frie grund-
skoler kan give en undervisning, der stemmer med skolernes egen over-
bevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med den-
ne overbevisning inden for de rammer, som følger af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. Efterskoler og frie fagskoler tilrettelægger deres
2
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om at folkeskoler og hhv. privat- og friskoler har samme vilkår i forhold til at bortvise elever, til undervisningsministeren
virksomhed ud fra deres selvvalgte værdigrundlag inden for de rammer,
som følger af lov om efterskoler og frie fagskoler. Der er ikke i de to
love bestemmelser, der regulerer skolernes optagelse og udskrivning af
elever. Det er den enkelte frie skole, der afgør, hvilke elever de vil have
på skolerne.
Der er således ikke i de to love om henholdsvis friskoler og private
grundskoler mv. samt om efterskoler og frie fagskoler bestemmelser om
bortvisning fra skolerne. De frie skoler er ikke en del af den offentlige
forvaltning og dermed ikke omfattet af de almindelige forvaltningsretlige
krav, bortset fra forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8
om tavshedspligt m.v.
Det fremgår af FN’s Børnekonvention, at et barn, der er i stand til at
udforme sine egne synspunkter, har ret til frit at udtrykke disse syns-
punkter i alle forhold, der vedrører barnet. Synspunkterne skal tillægges
passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
Som Undervisningsudvalget er orienteret om den 20. marts 2017, har jeg
besluttet, at vejledningsmaterialet til de frie skoler om inddragelse af ele-
verne, som skal udskrives, vil blive revideret som planlagt, herunder sær-
ligt med en klarere og tydeligere handlingsanvisning til skolerne om,
hvordan inddragelsen bør gennemføres i henhold til børnekonventionen.
Herefter vil ministeriet gennemføre en ny evaluering af, om vejlednings-
materialet har ført til den ønskede inddragelse af eleverne inden stilling-
tagen til behovet for at lovgive.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
3