UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 18/4-2017 om stigningen i antallet af elever på fri- og privatskoler, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning:

Titel:

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål R-T om stigningen i elever på fri-

og privatskoler

Undervisningsudvalget

Ca. 5-10 minutter

Tirsdag den 18. april 2017, kl. 14 lokale 2-080 i Folketinget

Målgruppe:

Arrangør:

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet afholdt den 18/4-2017 om stigningen i antallet af elever på fri- og privatskoler, til undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål R

Svar på spørgsmål S

Svar på spørgsmål T

Afslutning

1 Indledning



Tak til udvalget, der efter ønske fra Annette Lind og medspørger Ja-

cob Mark, henholdsvis S og SF, har indkaldt samråd om udviklingen

af elever på de frie grundskoler og folkeskoler.

Jeg besvarer spørgsmålene enkeltvist, hvorefter vi kan tage en samlet

debat.

Jeg vil indledningsvis nævne, at vi i Danmark har en meget lang tradi-

tion for, at det offentlige yder økonomisk støtte til de frie skoler, så

vores grundlovssikrede ret til, at forældrene kan vælge ikke at lade de-

res børn undervise i folkeskolen, ikke blot er et princip, men et for be-

folkningen praktisk tilgængeligt gode. Det skal vi være stolte af.

Jeg vil også nævne, at mit ministerium som forberedelse til dette sam-

råd har udarbejdet en analyse af udviklingen på området ved brug af

tal fra Danmarks Statistiks elevregister.

Analysen er offentliggjort i dag på ministeriets hjemmeside, og her vil

I kunne genfinde de tal, jeg nævner om lidt. Analysen ser på ændrin-

ger i elevtallene fordelt på skoletype, geografi, køn og social bag-

grund.



2 Ministerens svar til spørgsmål R

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af elever, der går i fri- og

privatskole i forhold til folkeskole fordelt på geografi og social baggrund?



Helt overordnet set går langt størstedelen af eleverne stadig i folkesko-

len - ca. 80 %.



De tal, som jeg vil nævne om udviklingen, skal derfor holdes op mod

det generelle billede, som er: At vi har en god folkeskole, som flertal-

let af forældre vælger til.

Fra 2010 til 2015 er andelen af elever på frie grundskoler steget med 3

procentpoint eller ca. 17.000 flere elever. I alt gik der ca. 112.000 ele-

ver på de frie grundskoler i 2015.

I samme periode er der sket et fald på 2 procentpoint i andelen af ele-

ver, som går i folkeskolen, svarende til ca. 22.500 færre elever. I alt

gik der ca. 537.000 elever i folkeskolen i 2015.

Hvis vi ser på, hvor der geografisk set er sket den største vækst i ande-

len af elever, som går på en fri grundskole, så er det i Region Sjæl-

land.

I 2010 gik ca. 15 % af elever i region Sjælland på en fri grundskole.

Dette er steget til 19 % i 2015 svarende til en vækst på 4 procentpoint.

Herefter følger Region Syddanmark, som har oplevet en stigning i an-

delen af elever på frie grundskoler på 3 procentpoint

Region Hovedstaden og Region Midtjylland har oplevet en vækst på 2

procentpoint, som er under landsgennemsnittet med en vækst på 2,8

procentpoint

Den største stigning i andelen af elever på frie grundskoler sker med

andre ord ikke i regioner med storbyerne København og Århus, men

ude i provinsen.

I forhold til social baggrund tager analysen udgangspunkt i forældre-

nes højest gennemførte uddannelse.

På de frie grundskoler har knap 2 ud af 3 elever forældre med en vide-

regående uddannelse (64 pct.), mens det i folkeskolen er lidt over

halvdelen (54 pct.). Omkring hver tredje elev i folkeskolen har foræl-

dre med erhvervsfaglig uddannelse eller gymnasial uddannelse som

højeste fuldførte uddannelse (34 pct.), mens andelen på de frie grund-

skoler udgør 27 pct. Forskellene har været stabile siden 2010.

Kigger vi på tilgangen til børnehaveklasserne i folkeskolerne og på de

frie skoler, som en målestok for udviklingen, er udviklingen overord-

net stabil for begge skoleformer i forhold til elevernes forældrebag-

grund.



Dog ses en stigning i folkeskolen i gruppen, hvis forældre har en uop-

lyst uddannelsesbaggrund, som primært er indvandrere med ikke-

vestlig baggrund

I folkeskolen er denne gruppe steget med 2,9 procentpoint fra 1,5 % i

2010 til 4,4 % i 2015. På de frie skoler har andelen ligget stabilt.

For at opsummere er der en mindre stigning i andelen af elever, som

går på en fri grundskole, men langt størstedelen går stadig i folkesko-

len. Den største vækst i andelen af elever på frie grundskoler finder

sted i Region Sjælland og Syddanmark, og forskellen i forældrenes

uddannelsesbaggrund har været stabil siden 2010.



Ministerens svar til spørgsmål S

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren ser stigningen i antallet af

elever på fri- og privatskoler som positiv eller om det giver anledning til bekym-

ring for sammenhængskraften i samfundet og folkeskolens styrke?



Det er positivt, at der er frit skolevalg i Danmark, hvor det er op til

forældrene at bestemme, om det er folkeskolen eller en fri grundskole,

børnene skal gå i.

Det er dem, der kender deres børn bedst, og det er forældrenes ansvar

at træffe det valg på deres børns vegne.

Forældrenes valg kan være udtryk for et tilvalg af en bestemt pædago-

gisk retning eller ønsket om mere lokal indflydelse.

Og jeg mener ikke, at udviklingen truer folkeskolen som en folkelig

institution.

Faktum er, at de fleste – 80 % - går i folkeskolen.

Over halvdelen af forældrene til elever i folkeskolen har en videregå-

ende uddannelse og ca. en tredjedel har enten en gymnasial uddannel-

se eller erhvervsuddannelse.

Folkeskolen bygger fortsat på et stærkt fundament.

Det gør de frie skoler også, og de frie skoler er et godt alternativ til

folkeskolen for de forældre, der ved det frie skolevalg ønsker at kunne

præge skolens hverdag og praksis.



Med den netop gennemførte ændring af folkeskoleloven har vi desu-

den sikret, at skolebestyrelserne har fået mere indflydelse på skolens

skemaer ved at give dem mulighed for at udtale sig om skoleskemaer-

ne forud for skoleårets begyndelse.

Det er et vigtigt skridt på vejen til, at forældre får større indflydelse på

deres børns folkeskole.

Hertil kommer rammeforsøget for en mere fleksibel skoledag, som jeg

inden påske har udmeldt rammerne for.

Forsøget giver 50 folkeskoler en mulighed for at gentænke deres un-

dervisning ved at konvertere dele af den understøttende undervisning

til f.eks. turboforløb til fagligt svage elever eller til talentforløb for de

fagligt dygtige elever. Det giver os nyttig viden og erfaringer.

Det er vigtigt, at vi levner plads til, at folkeskoler fortsat kan udvikle

sin undervisning tilpasset de lokale forhold. For skolen er folkets. Ikke

systemets.



Ministerens svar til Spørgsmål T

Ministeren bedes redegøre for, hvordan man forventer, det vil påvirke elevud-

viklingen på privatskolerne og kvaliteten i folkeskolen, at regeringen ønsker at

hæve støtten til de private skoler uden samtidig at prioritere flere midler til drif-

ten af den offentlige folkeskole?



Folkeskolen er kommunalt ejet, og det er kommunen, som prioriterer

ressourcerne til driften af folkeskolen.

Regeringen er optaget af, at folkeskolens indsats for de fagligt svage-

ste elever styrkes.

Regeringen vil blandt andet afsætte en pulje for elevløft på 500 mio.

kr. over 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats over for de

fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til fx dansk og

matematik.

Hvad angår de frie grundskoler, så er der noget, der tyder på, at kob-

lingsprocenten ikke har afgørende betydning for hvilken skole, man

vælger.

De frie grundskoler modtager i dag et statstilskud, der svarer til 75 %

af gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen – altså det vi kalder kob-

lingsprocenten.



Koblingsprocenten til de frie grundskoler blev i perioden 2011 til

2015 nedsat fra 75 til 71 pct. I den periode oplevede de frie skoler

hvert eneste år en stigning i elevtallet.

I alt steg andelen af elever på de frie grundskoler med 2 procentpoint i

perioden, eller hvad der svarer til ca. 12.200 flere elever. I samme pe-

riode oplevede folkeskolen et fald på ca. 15.500 elever.

Hvis koblingsprocenten havde en betydning, ville billedet alt andet li-

ge være omvendt.

Jeg tror også, at der er andre faktorer i spil, som har betydning for

forældrenes valg. Det gælder eksempelvis skolens værdigrundlag, pæ-

dagogik, skolestørrelse, medindflydelse, disciplin osv. Det er altså et

område, vi ved for lidt om – hvad er det helt præcist, der er afgørende

for, at forældrene vælger den skole, de gør.

Det hjælper ikke på ligningen, at folkeskolen fortsat oplever en

strammere styring og mindre mulighed for forældrene til at præge

egen skole, end der er på de frie grundskoler.

Socialistisk Folkeparti har jo selv erkendt denne udfordring for folke-

skolen med partiets forslag om folkefriskoler.

Vi styrker ikke folkeskolen ved at straffe de frie skoler. Med en kob-

lingsprocent tilbage på det gamle niveau gives der fortsat 25 procent

færre skattekroner til et barn i en fri grundskole end til et barn i folke-

skolen i gennemsnit. De frie skoler tager ikke noget fra folkeskolen.

Regeringen ønsker at hæve tilskuddet til de frie grundskoler yderlige-

re. Og vil med en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten forbedre

de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov.



Afslutning



Afslutningsvis vil jeg sige, at kvalitet ikke kun afhænger af økonomi-

ske ressourcer, men også af andre ting – af dygtige skoleledere og un-

dervisere.

Derfor er ministeriet også meget optaget af at understøtte god praksis

ude på skolerne blandt andet gennem læringskonsulenter og gennem

vores dialog med folkeskolens parter og foreningen for de frie grund-

skoler.



Vi bør være optaget af, hvordan vi fastholder et mangfoldigt uddan-

nelsessystem, hvor de frie grundskoler og folkeskoler kan finde inspi-

ration i hinanden, frem for at se det som en stillingskrig.

Og derfor prioriterer regeringen både folkeskoler og frie grundskoler.

