Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1752651_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 124 (Alm. del):
I brev af 7. april 2017 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 124:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. april 2017 fra Spansk-
lærerforeningen om spansk som 2. fremmedsprog i folkeskolen, jf. UNU
alm. del
– bilag 69.”
Svar:
Intentionen med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni
2016 er at opretholde en sproglig mangfoldighed og stærke sproglige
kundskaber. Det er aftalt, at spansk oprettes som fortsættersprog i de
gymnasiale uddannelser. Dette arbejde er derfor i gang.
Grundlaget for spansk som fortsættersprog i de gymnasiale uddannelser
skabes i folkeskolen. Jeg må i den forbindelse desværre oplyse, at det
ikke er korrekt, når det af aftaleteksten fremgår, at spansk er under etab-
lering som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Da aftalen blev indgået, var
der ikke planer om at gøre spansk til 2. fremmedsprog i folkeskolen.
Spansk er i dag 3. fremmedsprog i folkeskolen i form af et 1-årigt frivil-
ligt valgfag, som kommunerne kan vælge at udbyde.
For at skabe grundlag for at etablere spansk som fortsættersprog i gym-
nasiet vil jeg etablere et forsøg i folkeskolen med et treårigt valgfag. Det
kommende forsøg skal understøtte, at flere skoler udbyder spansk, og at
skolernes kapacitet til at kunne udbyde spansk styrkes for eksempel ved,
at der opbygges et grundlag for rekruttering af lærere, der kan undervise i
spansk.
Et forsøg vil følgelig blive evalueret, og på den baggrund vil man kunne
se på, om spansk kan indgå som 2. fremmedsprog i folkeskolen. Det er
en beslutning, som i givet fald vil involvere folkeskoleforligskredsen.
5. maj l 2017
Sags nr.:17/05046
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-2017 fra Spansklærerforeningen om spansk som 2. fremmedsprog i folkeskolen, til undervisningsministeren
Sideløbende etableres et spansk fortsættersprog i gymnasiet, så faget er
klar, når de første elever fra forsøget er færdige med grundskolen.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2