Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 123 (Alm. del):
I brev af 7. april 2017 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Henrik Dam Kristensen (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 123:
”Ministeren bedes redegøre for, om færøske skoleelever har mulighed
for at afholde niendeklasses erhvervspraktik i Danmark på lige fod med
danske niende klasser, og om der ydes kompensation/tilskud el. lignende
til fx transport og/eller ophold for færøske unge, der ønsker at afholde
erhvervspraktik i Danmark. Ydermere bedes ministeren redegøre for, om
der i ministeriet er kendskab til, om færøske niendeklasseelever benytter
sig af en eventuel mulighed for erhvervspraktik i Danmark og i bekræf-
tende fald oversende antallet af unge, der benytter sig af praktik i Dan-
mark”
Svar:
Da folkeskolen på Færøerne hører under den færøske hjemmestyreord-
ning, der blev etableret ved lov nr. 137 af 23. marts 1948, er det de færø-
ske regler, der afgør, i hvilket omfang færøske 9. klasses elever kan tilby-
des erhvervspraktik i Danmark. Der tilbydes fra Danmarks side ikke
tilskud/kompensation til færøske 9. klasses elever, der ønsker at afholde
erhvervspraktik i Danmark, da den danske folkeskolelov kun omfatter
børn, der bor her i landet eller skal opholde sig i landet i mindst seks
måneder. Det er altså op til den færøske folkeskole selv at tilbyde udsen-
delse i praktik til virksomheder og institutioner i Danmark.
Undervisningsministeriet har ikke kendskab til, i hvilket omfang den
færøske folkeskole i givet fald kan tilbyde deres elever, at de kan udsen-
des i praktik til virksomheder eller institutioner i Danmark, hvorfor mini-
steriet ej heller kender antallet.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
3. maj 2017
Sags nr.:17/05002