Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1750207_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 120 (Alm. del):
I brev af 3. april 2017 har udvalget efter ønske fra Julie Skovsby (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 120:
”Hvor højt prioriterer ministerens folkeskolernes mulighed for at stille
det nødvendige it-udstyr til rådighed for alle folkeskoleelever?”
Svar:
Digitale læremidler giver en række nye muligheder i tilrettelæggelsen af
undervisningen og i forhold til motivation og indlæring hos forskellige
elever.
En del af de seneste års økonomiaftaler med kommunerne har haft en
noget-for-noget logik, hvor staten har afsat 500 mio. kr. over en årrække
til at modne et marked for digitale læremidler, mens kommunerne har
været forpligtet til at levere den infrastruktur, som gør det muligt at ar-
bejde digitalt på skolerne. Dette har netop været et udtryk for en priorite-
ring af kommunernes mulighed for at løfte opgaven.
Muligheden for at opfordre elever til at medbringe deres egen computer i
undervisningen er en del af regeringens og KL’s indsats for øget anven-
delse af it i folkeskolen. Det er en indsats under den fællesoffentlige digi-
taliseringsstrategi 2011-2015, som man blev enige om med økonomiafta-
len for 2012 indgået mellem regeringen og KL i juni 2011.
Dertil kommer, at regeringen årligt indgår økonomiaftaler med KL for
det kommende år. Det er på den baggrund op til kommunerne ud fra
princippet om selvstyre at forvalte deres økonomi, så de kan leve op til
de lovgivningsmæssige rammer – i denne sammenhæng konkret i forhold
til, at de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rå-
dighed for eleverne. Den enkelte folkeskoles økonomi er kommunalbe-
styrelsens ansvar.
1. maj 2017
Sags nr.:17/04725
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om folkeskolernes mulighed for at stille det nødvendige it-udstyr til rådighed for alle folkeskoleelever, til undervisningsministeren
Jeg anser det for vigtigt, at eleverne har digitalt udstyr til rådighed, og at
udstyret bruges, der hvor det giver mening i forhold til at gøre børn og
unge dygtigere og klogere. Folkeskolen skal afspejle det omkringliggende
samfund, og eleverne skal lære at begå sig i den digitale verden, som alle-
rede er en integreret del af børnenes hverdag, ligesom skolen skal ruste
eleverne til deres digitale fremtid.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2