Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 113 (Alm. del):
I brev af 3. april 2017 har udvalget efter ønske fra Julie Skovsby (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 113:
”Vil ministeren tage initiativ til en drøftelse med Skole og Forældre om
problemstillingen om forældrebetalt digitalt udstyr, og orientere Under-
visningsudvalget om resultatet?”
Svar:
Jeg har løbende drøftelser med Skole og Forældre både bilateralt og
sammen med flere af de andre centrale parter på folkeskoleområdet bl.a.
i regi af Kvalitetsforum for Folkeskolen.
I Kvalitetsforum for Folkeskolen er der for nylig nedsat fire arbejds-
grupper, der skal se på henholdsvis den gode undervisning, det gode
børneliv, det gode arbejdsliv og forældreinddragelse. I arbejdsgruppen
om forældreinddragelse drøftes samarbejde mellem skole og forældre, og
foreningen Skole og Forældre deltager i arbejdsgruppen. Skole og Foræl-
dre er meget velkomne til at bringe deres undersøgelse op i denne sam-
menhæng med henblik på at give deres eventuelle anbefalinger på bag-
grund af undersøgelsen videre, så vi kan drøfte dem i fællesskab.
Muligheden for at opfordre elever til at medbringe deres egen computer i
undervisningen er en del af regeringens og KL’s indsats for øget anven-
delse af it i folkeskolen. Det er en indsats under den fællesoffentlige digi-
taliseringsstrategi 2011-2015, som man blev enige om med økonomiafta-
len for 2012 indgået mellem regeringen og KL i juni 2011.
1. maj 2017
Sags nr.:17/04725
Med venlig hilsen
Merete Riisager