Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 102 (Alm. del):
I brev af 27. marts 2017 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 102:
”Er
det ministerens opfattelse, at der ikke vil blive givet færre penge til
ansættelse af lærere og pædagoger i folkeskolen i årerne fremover, hvis
den offentlige vækst vil være på 0,3 procent?”
Svar:
Spørgsmålet bygger på en præmis om, at den demografiske udvikling
bestemmer et vist niveau og udvikling i udgifterne i den offentlige sektor.
En sådan mekanisk beregning af det demografiske udgiftspres tager ikke
højde for politiske prioriteringer eller effektiviseringer fx gennem udvik-
lingen i ny velfærdsteknologi, der selvfølgelig også har indflydelse på
udgifterne til et givent område.
På folkeskoleområdet forventes et demografisk betinget fald i elevtallet
fra 2015 til 2025 fra ca. 568.000 til 537.000 elever.
En offentlig udgiftsvækst på 0,3 pct. vil ikke i sig selv give færre lærere
og slet ikke færre lærere pr. elev i folkeskolen.
19. april 2017
Sags nr.:17/04403
Med venlig hilsen
Merete Riisager