HUSKELISTE
Møde med Udvalget for Landdistrikter og Øer den 11. maj 2017
Formål: Formålet med mødet er, at drøfte landdistrikternes forhold, vil-
kår og udvikling med udvalget.
Punkterne følger dagsorden.
1. Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2017
Det glæder mig, at vi kan mødes til en uddybende drøftelse om udvik-
lingen i landdistrikterne lige nu.
De nye tal fra dette års Regional- og landdistriktspolitiske redegørelse
peger på, at sidste års positive tendens fortsætter, så det nu går tyde-
ligt bedre de fleste steder i landet målt på en række indikatorer.
Udviklingen i landdistrikterne er gennem de seneste år således gene-
relt præget af en stigning i både beskæftigelse og i omsætningen af
boliger.
Aktiviteten på boligmarkedet er stigende over hele landet, både i antal
af handler og udlån. Jeg vil gerne fremhæve, at denne fremgang også
ses mange steder i landdistrikterne.
Fx er der, på trods af generel tilbagegang og negative historier om
landsbyernes udvikling, rigtig mange landsbyer, der klarer sig godt,
både i forhold til beskæftigelse og bosætning.
Generelt er redegørelsens konklusioner positive. Når dette er sagt, står
det dog også klart, at flere kommunerne fortsat står over for udfor-
dringer. Men redegørelsen viser, at det er forskellige udfordringer fra
kommune til kommune.
For eksempel er mange kommuner på Sjælland lidt bagud med at få
bredbånd ud til alle adresser, men de oplever en god tilvækst i befolk-
ningen.
Kommunerne i Vestjylland oplever ikke den samme tilvækst i befolk-
ningen, men de har til gengæld en rigtig lav ledighed i forhold til re-
sten af landet.
Derfor er det vigtigt, at vi ikke skærer landdistrikterne over én kam.