Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
Sags nr.: 17/02959
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer
Møde i Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Ca. 5 min.
Kl. 10.30 -11.30 3. maj 2017
1
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om oversendelse af talepapir fra temamødet den 3/5-17, til undervisningsministeren
1762303_0002.png
Sags nr.: 17/02959
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning
Generelt
Gymnasier
Erhvervsskoler
Campus
1. Indledning
Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ) har inviteret mig til dette møde og
bedt mig redegøre for mine synspunkter i forhold til landdistrikternes forhold,
vilkår og udvikling for så vidt angår min ressort område.
Landdistrikternes udvikling påvirkes af flere samfundsmæssige forhold.
Inden for mit ressort omfatter problemstillingen både ungdomsuddannelserne
og folkeskolen, men folkeskolen er et kommunalt anliggende.
2. Generelt:
Jeg lægger stor vægt på, at vi har uddannelsesudbud i Danmark, som gør, at flest
muligt kan få den uddannelse, som de har brug for og drømmer om.
Jeg er optaget af at sikre et landsdækkende udbud af ungdomsuddannelser. Vi
ved, at den geografiske placering og afstanden til uddannelsesstedet kan have
betydning for hvor mange unge, der tager en uddannelse, og for den enkelte un-
ges valg af uddannelse.
Samtidig skal uddannelserne have en høj kvalitet.
Regionsrådene afgiver indstilling i forbindelse med ansøgninger om nye stedlige
udbud af gymnasial uddannelse og af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det
er en model, som er med til sikre en god regional fordeling af uddannelser.
3. Gymnasier:
2
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om oversendelse af talepapir fra temamødet den 3/5-17, til undervisningsministeren
Sags nr.: 17/02959
Ift. gymnasierne er faldende elevtal en alvorlig udfordring på mange gymnasier,
og udfordringen er generelt størst for de små institutioner, der ligger uden for
de større byer.
Et bredt udbud er vigtigt, men vi kan samtidig se, at det frie gymnasievalg har
betydning for mange unge. Mange er parate til at rejse langt for at gå på et helt
bestemt gymnasium. Afstand er altså ikke den eneste faktor, der er vigtig for de
unge.
Vi skal finde gode modeller for, hvordan vi på den ene side kan bevare et lands-
dækkende udbud og på den anden side sikre økonomisk og fagligt bæredygtige
skoler og attraktive valgmuligheder for de unge.
Løsningerne skal findes lokalt med udgangspunkt i den lokale institutionsstruk-
tur. Her spiller regionerne en yderst vigtig rolle med koordinering af udbuddet.
Det kan også overvejes at se på eventuelt øgede lokale frihedsgrader for gymna-
sier i mindre tætbefolkede områder. Det prøver vi at kigge på.
4. Erhvervsuddannelser:
Erhvervsuddannelserne skal, ligesom gymnasierne, være nemt tilgængelige.
Udover at have betydning for både unges og voksnes søgning til uddannelser-
ne, har lokaliseringen også betydning for, at virksomhederne lokalt kan rekrut-
tere tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft.
Jeg er glad for, at resultatet af udbudsrunden inden for erhvervsuddannelserne,
som blev afsluttet i efteråret 2016, giver mulighed for flere udbudssteder for bå-
de grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet.
Det er vigtigt med en så tæt lokal og regional uddannelsesdækning som muligt.
Udbudsrunden har sammen med den trepartsaftale, som blev indgået i sen-
sommeren 17, bidraget til at skabe gode vilkår for at sikre, at flere unge tager en
uddannelse, herunder at flere tager en erhvervsfaglig uddannelse.
Kvalificerede elever til virksomhederne og dygtige unge faglærte er en central
forudsætning for, at vi kan få vækst i Danmark,
3
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om oversendelse af talepapir fra temamødet den 3/5-17, til undervisningsministeren
Sags nr.: 17/02959
Resultatet af udbudsrunden er fremkommet i et tæt samarbejde med parterne på
området, dvs. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og de
faglige udvalg samt regionsrådene.
5. Campus:
Ift. campusdannelser og forskellige samarbejdsformer på tværs af institutionsty-
per og uddannelser, kan være med til at sikre et uddannelsesudbud i et tyndt be-
folket område.
Gymnasier og erhvervsskoler er selvejende institutioner med egne bestyrelser.
De bestemmer selv, om de ønsker at indgå i et campussamarbejde eller anden
form for samarbejde med andre institutioner. Det er der i stigende grad nogen,
der benytter sig af.
Vi har brug for både en bred geografisk uddannelsesdækning og for bæredygtige
uddannelsesmiljøer og institutioner med tydelige profiler for at alle unge kan få
en uddannelse.
Campus kan lokalt være en del af løsningen, men vi skal være opmærksomme
på, at campus også kan have den modsatte effekt i form af øget centralisering.
Campus er derfor ikke et universalværktøj.
Campusdannelser skal udspringe af, at de lokale institutioner ser nogle mulighe-
der for at forbedre både den faglige og den økonomiske bæredygtighed til gavn
for både institutioner og elever.
I forbindelse med gymnasiereformen er der afsat 37 mio. kr. i perioden 2019-
2024 til campusunderstøttelse, mens der fra 2025 og frem er afsat 22 mio. kr. år-
ligt.
4