Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1714856_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. januar 2017
J nr. 2016-2846
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 13. oktober 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 8 alm. del, som jeg hermed endeligt skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Roger Matthisen (ALT).
Spørgsmål 8
”Hvilke kommentarer giver udmøntningen af bredbåndspuljen for 2016 ministeren
anledning til, jf. spørgsmål 7?”
Svar
På baggrund af politisk aftale den 26. april 2016 om bredbåndspuljen indgået
mellem den daværende regering, LA, KF, DF, S, RV og SF skal bredbåndspul-
jen evalueres efter de to første år for at se, om puljen har den ønskede effekt,
og om markedet påvirkes negativt. For indeværende har jeg gjort mig følge n-
de observationer.
Jeg er meget tilfreds med, at udmøntningen af puljen for 2016 fører til, at
3.739 adresser får god bredbåndsdækning. Puljen kan ikke løse alle proble-
mer, men den vil give et løft i forhold til i dag. Opgaven med at forbedre dæ k-
ningen er en fælles udfordring for teleselskaber, forbrugere, kommuner og
staten. Og meget kan lykkes, når de lokale sammenslutninger, borgere og
kommuner tager initiativ til at få bedre dækning i fællesskab.
Det lokale engagement er afgørende, hvis man vil gøre noget for at få bedre dæk-
ning i sit nærområde. Jo flere, der tilslutter sig et lokalt bredbåndsprojekt, jo større
er chancen for at få et teleselskab til at gå ind i projektet.
Puljen har faktisk medført, at der er områder, som vil få bedre dækning på alminde-
lige markedsmæssige vilkår. På grund af stor lokal tilslutning er det i flere tilfælde
lykkedes at få gang i udrulningen af hurtigt bredbånd uden støtte fra puljen. Det
gælder fx på Nordfyn, hvor 1.400 adresser nu vil blive dækket med hurtige forbin-
delser uden offentlig støtte.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk