Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. maj 2017
J nr. 2017-1360
Udvalget har i brev af 20. april 2017 stillet mig følgende spørgsmål 76 alm. del,
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 76
Ministerens kommentarer udbedes til udtalelse af 18/4-17 fra Landdistrikternes
Fællesråd om modernisering af teleforliget, jf. ULØ alm. del
–
bilag 102.
Svar
Landdistrikternes Fællesråd kommer i deres udtalelse fra 18. april med en række
ønsker til bl.a. moderniseringen af teleforliget.
Udtalelsen og tidligere dialog med Landdistrikternes Fællesråd er vigtige input til
det igangværende arbejde med at modernisere teleforliget. De indgår i arbejdet på
lige fod med input fra andre interessenter.
Regeringen arbejder i øjeblikket på i et udspil til moderniseret teleforlig at adresse-
re de temaer, som Landdistrikternes Fællesråd peger på. Gode vilkår for at udnytte
den teknologiske udvikling, god dækning, gode rammevilkår for telebranchen og
gode konkurrence- og forbrugerforhold er alle væsentlige problemstillinger for den
fremadrettede telepolitik.
For så vidt angår bredbåndspuljen blev de objektive støttekriterier fastlagt i en poli-
tisk aftale af 26. april 2016 mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre,
Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti. Efter ansøgningsrunden i 2017 skal ordningen evalueres for at vurdere, om
man skal udmønte de støttemidler, der i den politiske aftale om vækst i hele Dan-
mark blev afsat til puljen i 2018 og 2019. I den forbindelse vil det være naturligt
også at se på, om der kan være behov for justeringer af puljens tildelingskriterier.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk