Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
8. februar 2017
Endelig besvarelse af spørgsmål 5 alm. del stillet den 11. oktober 2016
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Vil ministeren i lyset af kommende lovforslag om ændring af planloven
kommentere henvendelsen af 10/10 2016 fra Ringkøbing-Skjern Kom-
mune, jf. ULØ alm. del – bilag 2, om:
a. Planer for en udvidelse af Adventure Park
b. Forslag om opførelse af hus i det åbne land mod nedrivning af andre
huse i det åbne land?
Svar:
Ringkøbing-Skjern Kommune har den 10. oktober 2016 rettet henvendel-
se om muligheden for en udvidelse af Adventure Park samt stillet forslag
til den kommende planlovsændring om model for opførelse af boliger i
det åbne land.
Jeg har den 15. december 2016 afgivet en foreløbig besvarelse af spørgs-
målet.
Adventure Park
Adventure Park ligger i det åbne land uden tilknytning til bymæssig be-
byggelse og i kystnærhedszonen 1,8 km nord for Ringkøbing. Der er ind-
rettet ferieboliger i en overflødiggjort staldbygning. Endvidere er der mi-
nigolf og lignende aktiviteter, som der er udarbejdet en lokalplan for.
Grundejeren har udformet et projekt, der indbefatter en ny lokalplan for et
ferie- og fritidsanlæg, som muliggør en intensiveret udnyttelse af eksiste-
rende byggeri samt en fysisk udvidelse i form af feriehytter, restaurant
mv.
I forlængelse af aftalen
Danmark i bedre balance
vil det fremsatte lov-
forslag om modernisering af planloven give øgede muligheder for at an-
vende overflødiggjorte bygninger til f.eks. ferieboliger og restaurant. Så-
fremt der fortsat er ubenyttede overflødiggjorte bygninger på grunden,
kan dette være relevant. Hvis der ønskes opført nye bygninger til ferie- og
fritidsanlæg skal sådanne imidlertid også fremover lokaliseres efter sam-
menhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksi-
sterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, jf. planlovens
§ 5 b.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk