Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1708109_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
Sagsnr.
2016 - 9548
Doknr.
435203
Dato
04-01-2017
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 14. december 2016 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 34 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 34:
”Hvordan skal loven om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og
fra visse øer nærmere fortolkes, hvis der bliver oprettet en ny, privat færgerute til og
fra øer, som er omfattet af ordningen om tilskud til nedsættelse af færgetakster?”
Svar:
Hvis der bliver oprettet en ny, privat færgerute til en af de omfattede øer, vil denne
rute også blive omfattet af ordningen om nedsættelse af færgetakster. En sådan udvi-
delse af ordningen er allerede sket en gang tidligere i forbindelse med etableringen af
en ny rute mellem Samsø og Aarhus.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der afgør, om betingelserne for at være med
i ordningen er opfyldt, fx at der er tale om rutedrift hele året.
Hvis betingelserne er opfyldt, bliver den nye færgerute indføjet i Økonomi- og Inden-
rigsministeriets bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer
m.v. til og fra visse øer.
Kommunen får derved hjemmel til at anvende en del af kommunens tilskud til den nye
færgerute. Der er ikke tale om, at kommunen får tilført flere tilskudsmidler som følge af
den nye færgerute.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll