Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1707052_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Sagsnr.
2016 - 9015
Doknr.
428787
Dato
22-12-2016
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 1. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget
Spørgsmål nr. 27:
”Ministen bedes kommentere henvendelse af 6/11-16 om nedsættelse af færgetakster
fra Sammenslutningen af Danske Småøer, jf. ULØ alm. del – bilag 29, fsva. afsnittet
om afrapportering af tilskuddets anvendelse? Og vil ministeren på den baggrund over-
veje at præcisere/udbygge bekendtgørelsens § 7 og i så fald sende den ændrede
bekendtgørelse evt. ledsaget af konkrete regneeksempler til kommunerne, så dette
kan indgå ved kommunernes udfærdigelse af opgørelsesredegørelsen, som skal ind-
sendes til ministeriet inden udgangen af marts måned?”
Svar:
Udgangspunktet for udmøntningen af ordningen om tilskud til nedsættelse af færge-
takster er, at den skal være enkel og let administrerbar. Den konkrete tilrettelæggelse
kan mest hensigtsmæssigt ske i den enkelte kommune med udgangspunkt i lokale
forhold.
Jf. § 6 i bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.,
skal kommunalbestyrelsen årligt udarbejde en opfølgningsredegørelse om, hvorledes
tilskuddet til nedsættelse af færgetakster er anvendt. Der er ingen formkrav for rede-
gørelsen. Den skal blot som minimum indeholde de i § 7, stk. 1 nævnte oplysninger.
Med opfølgningsredegørelserne får Økonomi- og Indenrigsministeriet dokumentation
for, at tilskuddet anvendes i sin fulde udstrækning og overensstemmelse med lovens
formål. Opfølgningsredegørelsen skal være ledsaget af en revisorerklæring om, at
oplysningerne er opgjort korrekt.
De overvejelser om kommunernes afrapportering af anvendelsen af det statslige til-
skud til passagertrafikken, der er indeholdt i henvendelsen fra Sammenslutningen af
Danske Småøer, synes at hvile på en grundlæggende præmis om, at marginalom-
kostningen ved en stigning i passagertrafikken er nul.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan ikke bekræfte denne antagelse, Desuden skal
det understreges, at det ikke er indgået i lovgivningen om det nye passagertilskud at
korrigere hverken for stigende indtægter eller for marginalomkostninger i varierende
omfang, som ordningen måtte have affødt på de enkelte ruter ved en stigning i passa-
gertrafikken. Det ville være overordentligt vanskeligt at gennemføre og medføre en
betydelig administrativ belastning.
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-16 om nedsættelse af færgetakster fra Sammenslutningen af Danske Småøer, jf. ULØ alm. del – bilag 29 m.m., til økonomi- og indenrigsministeren
1707052_0002.png
Det afgørende er at sikre, at de øremærkede tilskudspenge anvendes på færgeområ-
det. Jeg er af den opfattelse, at de nuværende regler er fyldestgørende med henblik
på at sikre, at tilskud til nedsættelse af færgetakster anvendes efter formålet.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2