MINISTEREN
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Dato
J. nr.
21. december 2016
2016-6028
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har i brev af 1. december 2016
stillet mig følgende spørgsmål 26 (ULØ alm. del), som jeg herved skal besvare.
Spørgsmål nr. 26:
Det fremgår af PostNord notat af 8/11-16 om minimumskrav til befordrings-
pligt (ULØ alm. del - bilag 25), at ”Post Danmark fastsætter selv servicekravet
for adresserede blade m.v. Indtil videre har Post Danmark fastholdt et service-
krav på dag-til-dag befordring af dagblade, men Post Danmark er ikke forplig-
tet hertil.”
Er ministeren enig i denne udlægning af befordringspligten? Vil ministeren
uddybe, herunder med eksempler, hvilke adresserede blade m.v. hhv. dagblade,
som er omfattet af denne del af befordringspligten?
Svar:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har udstedt den individuelle tilladelse til
Post Danmark A/S om varetagelse af den landsdækkende befordringspligt,
oplyser følgende:
”Post Danmarks befordringspligt omfatter blandt andet adresserede dag-, uge-
og månedsblade og lignende, tidsskrifter samt adresserede forsendelser med et
ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, på op til 2 kg.
Det følger af den individuelle tilladelse til Post Danmark A/S, at Post Danmark
selv fastsætter servicekrav for disse forsendelser.
Post Danmark tilbyder landsdækkende befordring af dagblade fra dag til dag på
alle hverdage. Dagblade, der udkommer som morgenaviser og som indleveres
på udgivelsesdagen inden den aftalte tidsfrist, omdeles samme dag.
Post Danmark har ikke nogen planer om at ændre på dag-til-dag befordringen
af dagblade.
Øvrige blade, f.eks. medlemsblade, faglige tidsskrifter, ugeblade og magasiner,
omdeles efter samme servicekrav som almindelige breve; det vil sige, at disse