Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1706755_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Dato: 21. december 2016
Enhed: Ældre og det Nære Sam-
menhængende Sundhedsvæsen
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1611008
Dok. nr.: 252958
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 30. november 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 25 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 25:
”Social- og indenrigsministeren oplyser i ULØ alm. del – svar på spm. 114 (2015-16),
at den generelle lighedssætning bl.a. indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke må
have forskellige serviceniveauer afhængig af, hvilken del ad kommunen borgeren bor
i.
Vil ministeren forklare, hvordan dette harmonerer med den såkaldte Køgedom, hvor-
efter en kommune må lade økonomiske hensyn indgå i afgørelser om tildeling af
hjemmehjælp? Ministeren bedes i svaret inddrage konkrete eksempler.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af Højesterets dom af 23. maj 2013 – også kaldet kø-
gedommen – at Køge Kommune i 2010 havde truffet afgørelse om at reducere prak-
tisk hjælp til to borgere på baggrund af, at kommunen havde sænket serviceniveauet.
Højesteret fastslog, at Køge Kommunes afgørelser var gyldige, da de var truffet i
overensstemmelse med de fastsatte kvalitetsstandarder efter en konkret, individuel
vurdering af de pågældendes behov.
Efter serviceloven træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om personlig pleje og
praktisk hjælp m.v. efter servicelovens § 83 efter en konkret og individuel vurdering
af behovet for denne hjælp i henhold til det serviceniveau, som kommunalbestyrel-
sen har fastsat for hjælpen.
Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for
personlig og praktisk hjælp m.v., som bl.a. indeholder en beskrivelse af det serviceni-
veau, kommunalbestyrelsen har fastsat for denne hjælp. Kommunalbestyrelsen fast-
sætter kommunens serviceniveau under hensyntagen til bl.a. økonomiske ressourcer,
fx ved fastsættelsen af hyppigheden af praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen kan ikke
fastsætte forskellige serviceniveauer for forskellige distrikter i kommunen. For ek-
sempel kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte forskellige serviceniveauer for prak-
tisk hjælp til borgere med samme funktionsnedsættelse i forskellige distrikter.
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommuners serviceniveau m.m., til ældreministeren
Uanset den fastsatte kvalitetsstandard og det vedtagne serviceniveau i kommunen
skal hjælpen efter serviceloven til den enkelte borger altid tildeles på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Kommunalbestyrelsen
er således forpligtet til at sørge for, at borgeren får den personlige og praktiske hjælp
m.v., som borgeren har behov for.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Ina Vang Runager
Side 2