Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1701563_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
Sagsnr.
2016 - 8575
Doknr.
430223
Dato
13-12-2016
Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 17. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 22:
”Ministerens kommentarer udbedes til artikel på www.dr.dk 17/11-16: "Samsø
er blevet billig genvej for lastbiler".
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/samsoe-er-blevet-billig-genvejlastbiler”
Svar:
Færgebetjeningen af Samsø sker gennem en kommunal og en statslig færgerute, som
forbinder Samsø med henholdsvis Jylland og Sjælland.
Som økonomi- og indenrigsminister er jeg ansvarlig for tilskudsordningen for de ikke-
statslige færgeruter. Det er den enkelte kommune/færgeoperatør, som inden for den
overordnede ramme selv tilrettelægger den konkrete ordning med udgangspunkt i
lokale forhold.
Jeg har fokus på, at ordningen vedr. tilskud til nedsættelse af færgetakster for gods-
transport til og fra en række øer blev etableret med det formål at understøtte erhvervs-
livet og samfundsudviklingen mere generelt på øerne.
Det er mit klare indtryk, bl.a. på baggrund af kommunernes opfølgningsredegørelse
for 2015, at ordningen overordnet set fungerer godt og i overensstemmelse med inten-
tionerne.
I forhold til den kommunale færgerute mellem Sælvig Havn og Hou kan jeg oplyse,
at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke er i besiddelse af data, der kan belyse, hvor-
vidt ordningen på godsområdet har afstedkommet en konkurrenceforvridning mellem
den kommunale færgerute og andre transportveje mellem Jylland og Sjælland.
Imidlertid vil Økonomi- og Indenrigsministeriet følge udviklingen nøje, herunder om der
er afledede effekter i form af kapacitetsproblemer for øvrig transport på den kommu-
nale færgerute. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil derfor indbyde Samsø Kommune
til en dialog med henblik på at tilvejebringe et grundlag for at kunne følge udviklingen
på området.
Hvis det viser sig, at ordningen har medført konkurrenceforvridning af et sådant om-
fang, at der er risiko for en underminering af intentionerne, vil jeg i samarbejde med
andre berørte ministerier vurdere mulighederne for at justere ordningen.
Transport-, bygnings- og boligministeren, der har ansvaret for den statslige rute mel-
lem Samsø og Kalundborg, har i anledning af det stillede spørgsmål oplyst følgende:
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentar til artikel på www.dr.dk 17/11-16: "Samsø er blevet billig genvej for lastbiler", til social- og indenrigsministeren
1701563_0002.png
”Transport-, bygnings- og boligministeren udtrykker i første række tilfredshed med, at
godspriserne til og fra øerne er blevet reduceret.
De reducerede godstakster på færgeruten Ballen - Kalundborg er sket i form af en
tillægskontrakt, som er kommet til efter en forhandling mellem Danske Færger A/S og
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Godstaksterne ligger fast, og der forskels-
behandles i kontrakten ikke mellem, om en vognmand kommer fra Samsø, eller om
vognmanden i øvrigt har et ærinde på øen.
Formålet med reduktionen af godspriserne har været at styrke øerne, fordi høje gods-
priser ansås for at udgøre en hindring for erhvervslivet og samfundene på øerne.
Der foreligger ikke oplysninger om, at rutefart over Samsø som beskrevet i artiklen har
et sådant omfang, at den bringer formålet med godstakstreduktionen i fare. Således
har Danske Færger oplyst, at den pågældende rutekørsel uden et ærinde på Samsø
indtil videre ikke har affødt et kapacitetsproblem for de øvrige passagerer på den
statslige færgerute mellem Ballen og Kalundborg.
Når det er sagt, så vil jeg følge udviklingen nøje, herunder i forhold til om ordningen
har skabt en konkurrenceforvridning mellem ruten og andre transportveje for gods
mellem Jylland og Sjælland i et sådant omfang, at ordningen bør revurderes. I så fald
vil jeg naturligvis inddrage andre relevante ministerier.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2