Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1700680_0001.png
Ministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 14. november 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 20 (Alm. del)
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 3/11-16 fra Ringkøbing-
Skjern Kommune om etablering af uddannelserne i markedsføringsøkonomi
og serviceøkonomi på InnoVest i Skjern, jf. ULØ alm. del – bilag 22.
Svar
Regeringen har som klar målsætning at fremme en god forsyning af veluddannet
arbejdskraft i alle dele af landet.
Som en væsentlig del af grundlaget herfor skal professionshøjskolerne og erhvervs-
akademierne sikre en bred regional uddannelsesdækning både fagligt og geogra-
fisk. Jeg ser derfor som udgangspunkt positivt på initiativer, som sigter mod at
understøtte forsyningen af uddannet arbejdskraft til de regionale og lokale virk-
somheder.
Regeringen lægger imidlertid også stor vægt på, at de uddannelser, der udbydes,
har høj kvalitet og er baseret på solide faglige miljøer. En geografisk spredning af
de videregående uddannelser må ikke ske på bekostning af kvaliteten og bæredyg-
tigheden af uddannelserne.
Den konkrete sag, som der henvises til i spørgsmålet, vedrører ønsket om, at der i
Ringkøbing-Skjern Kommune skal etableres nye udbud af to videregående er-
hvervsakademiuddannelser. Ansøgning herom fra det regionale erhvervsakademi
er blevet behandlet af ministeriet i to omgange, og hvor et afslag i februar 2015 og
en yderligere foreløbig afgørelse december 2015 er mundet ud i en efterfølgende og
stadig verserende dialogproces mellem erhvervsakademiet og Styrelsen for Videre-
gående Uddannelser om mulige løsninger.
Som led i ministeriets behandling af sagen har det af uddannelses- og forsknings-
ministeren nedsatte rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående
uddannelser (RUVU) i to omgange vurderet de pågældende ansøgninger. RUVU
vurderer, at det kan være hensigtsmæssigt at udbyde uddannelsen i Skjern og be-
mærker, at ansøgningerne støttes af det lokale erhvervsliv, der ønsker et relevant
uddannelsestilbud til de lokale unge. Imidlertid peger RUVU også på, at det lokale
hensyn skal afvejes nøje i forhold til hensynet til kvaliteten af det faglige miljø og
det studiemiljø, som den studerende optages i. Det har været RUVU’s vurdering, at
12. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/058775-02
Side
1/2
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/11-16 fra Ringkøbing-Skjern Kommune om etablering af fuldtidsuddannelser i Innovest, jf. ULØ alm. del - bilag 22, til uddannelses- og forskningsministeren
1700680_0002.png
et helt nyt udbudssted, der baserer sig på de pågældende to mindre uddannelser,
umiddelbart udgør et for spinkelt grundlag.
På baggrund af RUVU’s vurdering i den konkrete sag samt regeringens målsætnin-
ger om god adgang til videregående uddannelser i alle landets regioner er Styrelsen
for Videregående Uddannelser i færd med at afdække mulighederne for, at større
dele af en videregående uddannelse kan gennemføres på nye lokaliteter, uden at
det går ud over kvaliteten af den udbudte uddannelse. Som led i dette afdækkende
arbejde indgår modeller for distribution af uddannelsesaktivitet fra godkendte geo-
grafiske udbudssteder til andre lokaliteter. I den forbindelse belyses bl.a. erfaringer
og potentialer i anvendelsen af digitale læring og mere fleksible tilrettelæggelses-
former.
Jeg er af Styrelsen for Videregående Uddannelser oplyst om, at der som led i den
verserende dialog med Erhvervsakademi MidtVest om sagen er planlagt et møde
den 20. december 2016 med henblik på at drøfte modeller for distribution af ud-
dannelsesaktivitet samt øvrige mulige tiltag for understøttelse af forsyningen af
uddannet arbejdskraft til Skjern-området. På baggrund af den gennemførte dialog-
proces forventer jeg at træffe endelig afgørelse om de ansøgte uddannelsesudbud
inden udgangen af januar måned.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
2/2