Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1690209_0001.png
Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Anledning
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Samråd om moms på færgeområdet
10. november 2016, kl. 08:30 – 10:00
Ca. 7 minutter
Folketinget
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål A
Vil ministrene uddybende, jf. spørgsmål 183, redegøre for
udmøntningen af tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for
biler, passagerer m.v. til og fra øer i forhold til SKAT´s vurdering
af, at tilskuddet er momspligtig?
Samrådsspørgsmål B
Ministrene bedes kommentere artiklen på www.tvsyd.dk 28/9-16:
”Fanøfærgens billetpriser bliver alligevel ikke så billige”, hvori
Fanøs borgmester, Erik Nørreby, Venstre, om momspligt på
tilskud til lavere billetpriser siger, at det er ved at udvikle sig til en
farce.
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om momspligt af tilskud til nedsættelse af færgetakster, til social- og indenrigsministeren
1690209_0002.png
Samrådsspørgsmål C
Hvilke initiativer vil ministrene tage for at sikre en reel nedsættelse
af færgetaksterne på 95 mio. kr. i 2017 og frem som lovet af
regeringen, DF, LA og KF i aftalen af 9/2-16 om vækst og
udvikling i hele Danmark og i det vedtagne lovforslag om
nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra
visse øer?
Samrådsspørgsmål D
Vil ministrene uddybende, jf. ULØ alm. del - spørgsmål 3,
redegøre for momsreglerne for tilskud til nedsættelse af
færgetakster for godstransport til og fra øerne?
1
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om momspligt af tilskud til nedsættelse af færgetakster, til social- og indenrigsministeren
1690209_0003.png
[Indledning]
Tak for spørgsmålene om momsproblematikken på færgeområdet.
Der er i den senere tid blevet sagt og skrevet meget om
momsreglerne i forhold til tilskud til nedsættelse af færgetakster,
så det er vigtigt at få klarlagt, hvad der er op og ned i denne sag.
Der er i forbindelse med samrådet stillet fire samrådsspørgsmål.
Jeg vil i det følgende besvare samrådsspørgsmålene A og C
samlet og de to andre enkeltvis i forhold til den del af spørgsmålet,
som vedrører mit ressortområde.
[Samrådsspørgsmål A og C – momsproblematikken og
løsning på passagerområdet]
I forhold til besvarelsen af samrådsspørgsmål A og C vil jeg gerne
til en indledning slå fast, at regeringen prioriterer
færgebetjeningen af vores mange ø-samfund højt.
Derfor afsatte regeringen som led i aftalen om vækst og udvikling i
hele Danmark 95 mio. kr. i 2017 og frem til nedsættelse af
færgetakster for passagerbefordring.
2
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om momspligt af tilskud til nedsættelse af færgetakster, til social- og indenrigsministeren
1690209_0004.png
Jeg har ansvaret for udmøntningen af den del, der vedrører de
ikke-statslige færgeruter.
Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål 183, som
skatteministeren læste op lige før. Men jeg vil gerne knytte et par
supplerende ord hertil.
I forbindelse med udmøntningen af ordningen er der ikke taget
højde for, at der i nogle tilfælde kan være et problem i forhold til
tilskud til nedsættelse af færgetakster og momsafregning.
Og forklaringen er den enkle, at det ikke har været set som et
problem.
I forbindelse med høringen over bekendtgørelsen over
nedsættelse af færgetakster på godsområdet i 2015 var der et
enkelt høringssvar, som nævnte, at der var en særlig
momsproblematik i forhold til beregning af momsafregning med
staten. Den tidligere regering, som stod for implementeringen af
tilskudsordningen på godsområdet, vurderede, at høringssvaret
ikke gav anledning til at ændre den foreslåede ordning, da der var
usikkerhed om effekterne – både i forhold til de enkelte
færgeruter, og at effekterne ville kunne variere fra år til år.
3
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om momspligt af tilskud til nedsættelse af færgetakster, til social- og indenrigsministeren
1690209_0005.png
Og efterfølgende var der ikke tegn på, at momsafregningen med
staten udgjorde et problem.
En enkelt kommune henvendte sig i marts 2016 til Social- og
Indenrigsrigsministeriet med et spørgsmål i relation til
fortolkningen af, om tilskud på godsområdet er omfattet af
momspligt. Social- og Indenrigsministeriet henviste den
pågældende kommune til SKAT med henblik på besvarelse af det
konkrete spørgsmål.
Men overordnet set har problemstillingen ikke været rejst.
Hverken i kommunernes opfølgningsredegørelser på
godsområdet fra marts 2016 eller i forbindelse med de to høringer
i foråret 2016 over lovforslag og bekendtgørelse om den nye
tilskudsordning på passagerområdet.
Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid fulgt momssagen om
de statslige færgeruter nøje, siden den blev rejst i foråret 2016.
Det har vi gjort med henblik på at vurdere spørgsmålet i forhold til
de ikke-statslige færger.
Som det fremgår af skatteministerens redegørelse for
momsreglerne, er der på passagerområdet for de ikke-statslige
færgeruter en formodning om, at de forskellige effekter samlet kan
4
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om momspligt af tilskud til nedsættelse af færgetakster, til social- og indenrigsministeren
1690209_0006.png
trække i retning af en øget afgiftsbelastning og dermed en reel
reduktion af tilskuddenes værdi. På godsområdet er der ligeledes
en momsproblematik, der nødvendiggør en nærmere vurdering af
de samlede effekter i forhold til afgiftsbelastning.
Skatteministerens redegørelse for momsreglerne viser med al
tydelighed, at vi står med en yderst kompleks problemstilling i
forhold til de ikke-statslige færgeruter.
Så en løsning ligger altså ikke på den flade hånd. Regnestykket
på de enkelte ruter kan som nævnt af skatteministeren gå begge
veje, når vi ser på betydningen af momspligt for tilskud på
passagerområdet. Effekten kan variere fra færgerute til færgerute
og fra år til år. Derfor er det ikke muligt generelt at vurdere, hvilke
færgeruter som bliver påvirket og med hvilke beløb.
Men vi skal naturligvis finde en løsning, som kan sikre en
kompensation i det omfang, at momspligt forringer værdien af
tilskud væsentligt. Det gælder både på passagerområdet og på
godsområdet. For det skal ikke være sådan, at staten giver med
den ene hånd og tager med den anden.
Social- og Indenrigsministeriet overvejer derfor forskellige
løsningsmodeller. Målet er en generel og enkel ordning. Det kan
5
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om momspligt af tilskud til nedsættelse af færgetakster, til social- og indenrigsministeren
1690209_0007.png
betyde, at der ikke bliver tale om en milimeter-præcis krone-til-
krone kompensation for den enkelte færgerute, da det ville
indebære, at der skulle etableres et stort bureaukratisk set-up.
Overordnet set skal vi finde en løsning, som er statsfinansiel
neutral. Det vil sige, at et beløb svarende til det, som måtte blive
opkrævet i forbindelse med momsafregningen, samlet set skal
flyde tilbage til kommunerne.
Men vi er ikke færdige med overvejelserne endnu, og det er derfor
ikke muligt at sige mere på nuværende tidspunkt.
[Samrådsspørgsmål B - udtalelse fra Fanøs borgmester]
Til samrådsspørgsmål B kan jeg konstatere, at Fanøs borgmester
altid er frisk for en bemærkning.
Efter min opfattelse kan man ikke betegne det som en farce, at
regeringen årligt giver 95 mio. kr. til nedsættelse af færgetakster
for passagerbefordring.
Det er tilskud, som i høj grad også kommer Fanø til gavn. Og de
første meldinger viser, at det er tilskud, som allerede generelt set
har haft stor betydning for antallet af turister til de danske øer.
6
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om momspligt af tilskud til nedsættelse af færgetakster, til social- og indenrigsministeren
1690209_0008.png
Man kan heller ikke betegne det som en farce, når regeringen
tilkendegiver, at der vil blive taget hånd om problemstillingen.
Lad os nu i stedet være konstruktive og bruge kræfterne på i
fællesskab at finde en løsning.
[Samrådsspørgsmål D – momsproblematikken på
godsområdet]
I forhold til samrådsspørgsmål D har jeg ikke yderligere at tilføje til
skatteministerens redegørelse om momsreglerne i forhold til
godstransport.
7