ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, til miljø- og fødevareministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017

Indledning

Tak for initiativet til dette temamøde og jeres

fleksibilitet i forhold til at holde det efter

sommerferien. Jeg synes, det er relevant, at vi

drøfter landdistrikternes forhold, vilkår og

udvikling.

Jeg vil gerne fortælle om mit syn på krydsfeltet

fødevarepolitik og landdistriktspolitik. Jeg vil

desuden gerne kort berøre Storbritanniens

udtræden af EU, og hvordan det kan få

indvirkning på landdistrikterne.

Derudover har jeg taget to af mine folk med mig.

De vil udfolde nogle af de initiativer, der er særlig

relevante for dagens temamøde.

Regeringsgrundlaget

I regeringsgrundlaget er grundstenen lagt til en

række initiativer i krydsfeltet mad, sundhed,

ernæring og gastronomi.

Det er ambitionen at sætte rammerne for en

styrket udvikling af den danske gastronomi.

Gastronomien kan bruges som løftestang

nationalt og internationalt.

Den kan være med til at skabe vækst lokalt, ved at

styrke afsætning af danske fødevarer på

eksportmarkederne.

Gastronomien kan være nøglen til udvikling af

bedre måltidsvaner, mindske madspild og

understøtte udviklingen af hele Danmark som en

interessant turistdestination.

Landdistriktspolitik er for mig ikke kun vækst,

men også velfærd for den enkelte.

Inden for mit ressort arbejder vi på at fremme

borgernes sundhed gennem bedre mad. For som

vi skriver i regeringsgrundlaget, så er god og sund

ernæring centralt for det gode og sunde liv.

Det tværministerielle initiativ

Livsstilsbetingede sygdomme koster hvert år

mange danske liv og har direkte effekt på

danskernes velfærd. Det estimeres, at det årlige

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017

tab i BNP i Danmark på grund af overvægt og

livstilssygdomme, især diabetes type 2, vil være i

omegnen af 10 milliarder kroner årligt i 2035.

Faktum er, at mange flere kan leve længere, få

flere gode leveår samt større velvære livet

igennem, ved at træffe aktive, sunde og sikre valg.

De muligheder den enkelte har for at vælge sundt

påvirkes af alle de relationer og forhold, man

møder: Det være sig i skolen, på arbejdspladsen, i

sociale sammenhænge, i indkøbssituationen og i

kontakten med sundhedsvæsenet.

For at lykkes er det derfor nødvendigt, at

indsatsen for bedre sundhed varetages på tværs

af alle sektorer. Den offentlige-, private- og

frivillige sektor må samarbejde.

Indsatsen er desuden tværministeriel, og dækker

fødevare-, sundheds-, ældre-, undervisnings-,

børne- og socialområdet.

Sammen vil vi kunne gå nye veje med en fælles

målsætning om at flere danskere får de

nødvendige kompetencer, der skal til, for at

kunne træffe egne valg på et oplyst grundlag og

med ansvar for fællesskabet.

Ved at aktivere lokalsamfundet vil den statslige

indsats få en større og længerevarende effekt.

Arbejdspladser, kommuner, skoler,

idrætsorganisationer, fagforeninger, frivillige

foreninger har en direkte og nær kontakt til den

enkelte, som kan medvirke til at skabe positiv

bevægelse i retning af bedre madvaner og styrke

den enkeltes handlekompetencer.

Gastro2025

Lad mig nu uddybe et kommende initiativ om

gastronomi. Af regeringsgrundlaget fremgår, at vi

ønsker at bruge gastronomien som løftestang for:

1) udvikling af bedre måltidsvaner,

2) mindske madspild,

3) udviklingen af Danmark som turistland og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017

4) for en styrket afsætning af danske fødevarer i

udlandet.

Dansk gastronomi har gennemgået en rivende

udvikling de seneste år, og der er et momentum

og en interesse lige nu, som vi skal understøtte

–

og udnytte.

Jeg skød arbejdet i gang den 2. april med et

symposium i Fredericia med deltagelse af 30

kokke fra hele landet med henblik på, at få

inspiration til det videre arbejde.

I denne måned går eksperterne i Team Gastro i

gang med deres arbejde med at se på gastronomi

som løftestang for måltidsvaner, mindre

madspild, turisme og eksport. Jeg ser frem til at

modtage deres anbefalinger i begyndelsen af det

nye år.

Gastronomi løser ikke alt, men det kan få os til at

forholde os til vores omverden og lokalsamfund

på en ny og nærværende måde.

Eksempelvis kan lokale madfestivaller være med

til at tiltrække turister i landdistrikterne, og jeg

tror på, at der er et stort potentiale i tættere

samarbejde mellem lokale producenter og

restauranter og supermarkeder, der gerne vil

sælge varer med den gode, personlige historie.

Bornholm er jo et fantastisk eksempel på,

hvordan en ø har formået at skabe udvikling og

innovation med gastronomien som driver.

Med gastronomi som attraktion, kan Danmark i

endnu højere grad blive et mål for turister, der

ønsker gode madoplevelser. Det gælder både for

danskere, der er turister i eget land, udenlandske

turister og de større grupper af turister

(amerikanere på krydstogt, asiater på europarejse

etc.).

Og madoplevelserne er ikke kun besøg på

Michelin restauranter, det er også at samle østers

i vadehavet, at komme på fisketur, at blive

inspireret på det lokale madmarked, i

gårdbutikken og meget mere.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017

Når det er sagt, så er det ikke til at komme uden

om, at uddelingen af Michelin-stjerner til

restauranter uden for de større byer har betydet,

at der nu er områder og byer i Danmark, der for

alvor er blevet sat på verdenskortet. Det giver

mulighed for en potentiel positiv afsmittende

effekt for hele lokalområdet.

Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan I tænker,

at gastronomien kan bruges som løftestang og

driver for udvikling og vækst på øerne og i

landdistrikterne. Jeg vil tage jeres indspil med i

det videre arbejde med udviklingen af

Gastro2025.

Bedre rammer for landbruget

Men det er også vigtigt, at vi har fokus på selve

fødevareproduktionen og de vilkår, landbruget

har. For grundlaget for udviklingen af

fødevaresektoren bygger på et stærkt

råvaregrundlag. Og det er regeringen meget

opmærksom på.

Derfor har vi i kraft af Fødevare- og

landbrugspakken implementeret en lang række

tiltag, som er med til at sikre at vores landmænd

fremadrettet får bedre rammer til at levere

råvarer af høj kvalitet til konkurrence dygtige

priser.

Især er paradigmeskiftet for miljøregulering af

landbruget i form af blandt andet ophævelsen af

de generelle gødningsnormer, fjernelse af

randzoner, udrulningen af målrettet regulering

samt ny husdyrregulering helt centrale

elementer.

Herudover er det Økologiske Erhvervsteam før

sommerferien kommet med deres anbefalinger

til, hvordan vi fremtidssikrer en stærk dansk

økologisk sektor. Der skal nu følges op på

erhvervsteamets anbefalinger.

Det er alt sammen eksempler på initiativer, som

er med til at skabe både vækst og arbejdspladser i

landdistrikterne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017

Brexit og landdistrikterne

Kigger vi ud på den verden, hvor danske

fødevarer lander hver dag, ja

–

så er den lige nu i

voldsom bevægelse.

Lige for tiden er mit blik især rettet mod

Storbritannien. For som I ved, er Theresa May i

fuld gang med at vinke farvel til EU og forberede

Storbritannien på en fremtid helt uden for den

europæiske union

–

og dermed uden for det indre

marked.

Årsagen til, at jeg er meget opmærksom på

Brexit, er, at vi i Danmark har en del interesser i

forhold til eksport af fødevarer.

I forhold til fødevareeksporten er der væsentlige

interesser på spil. Den danske eksport fra

fødevareklyngen til Storbritannien var i 2015 på

cirka 13 milliarder kroner. Mindskes eksporten til

Storbritannien koster det arbejdspladser i

Danmark

–

også i landdistrikterne.

På baggrund af vigtigheden af den danske

fødevareeksport til Storbritannien har miljø- og

fødevareministeriet fået gennemført en analyse af

de potentielle konsekvenser for

fødevareeksporten som følge af Brexit, herunder

hvilke konsekvenser der kan være for

beskæftigelsen i fødevareerhvervet.

Analysen viser, at den danske eksport af

fødevarer til Storbritannien står til at kunne blive

hårdt ramt i forbindelse med Storbritanniens

udtræden af EU. Det er der som sådan ikke noget

overraskende i. Regeringen har været bevidst om

denne udfordring siden afstemningsresultatet.

Helt konkret viser analysen, at den forventede

nedgang i dansk eksport af fødevarer til

Storbritannien vil være mellem 48 pct. og 79 pct.,

alt afhængig af modellen for det fremtidige

handelsforhold mellem EU og Storbritannien.

Analysens resultater viser dog også, at det

samlede eksporttab for det danske

fødevareerhverv kan minimeres ved på

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017

mellemlangt sigt at omdirigere handel til andre

markeder i EU og i tredjelande, såsom Japan.

Analysen ser desuden på mulige ændringer i

arbejdsstyrken i det danske fødevareerhverv.

Denne del af analysen viser begrænsede

ændringer som følge af Brexit. Arbejdsstyrken

relateret til produktion af forarbejdede fødevarer,

svinekød og mejerivarer vil ifølge analysen falde

med mellem 0,2 - 2,6 pct., alt afhængig af

modellen for det fremtidige handelsforhold

mellem EU og Storbritannien.

Vi har heldigvis ikke tidligere stået i en lignende

situation med et stort medlemsland, der forlader

det indre marked. Det betyder dog også, at det er

svært at lave en nøjagtig beregning af

konsekvenserne af Brexit, men analysen giver en

indikation af hvad vi kan forvente.

[Analysen er/vil blive oversendt til udvalget for

landdistrikter og øer, ligesom analysen er delt

med europaudvalget, udenrigspolitisk nævn og

miljø- og fødevareudvalget].

Udfordringerne er således store og af samme

grund nedsatte jeg allerede dagen efter

afstemningen en Brexit Task Force i Miljø- og

Fødevareministeriet.

Task Forcen skal følge udviklingen og håndtere

de problemstillinger, der vil opstå. Task Forcen

har deltagelse af flere organisationer inden for

fødevare- og fiskerierhvervet.

Derudover har regeringen nedsat en tværgående

Task Force, som håndterer opgaven med at skabe

det samlede overblik over de danske interesser i

forbindelse med Brexit.

Brexit kan få betydning for Danmark og for

landdistrikterne. Og det står derfor øverst på

regeringens

–

og min - dagsorden, at vi fra dansk

side er fuldt forberedte til at imødegå

udfordringerne bedst muligt.

Afslutning

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at oversende sit talepapir fra temamødet den 6/9-17, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale til temamødet i ULØ den 6. september 2017

Jeg vil nu give ordet videre til kontorchef Marie

Louise Flach de Neergaard. Hun vil fortælle om

årets World Food Summit

–

Better Food for More

People, og hvordan vi arbejder med gastronomi

som løftestang i en international kontekst.

Bagefter vil direktør for Madkulturen Judith Kyst

præsentere et konkret eksempel på en indsats,

der primært skal fokusere på

kompetenceopbygning af enkelte individer

gennem lokalt engagement og forankring.

Afslutningsvist ser vi frem til at høre jeres

reaktioner og svar på eventuelle uddybende

spørgsmål. Lad os drøfte hvordan indsatserne

vedrørende mad, sundhed og gastronomi kan

forudses at have effekt, hvordan indsatserne kan

udfoldes i landdistrikterne, og hvordan

indsatserne kan påvirke udviklingen.

Jeg håber, I vil være med til at tage ejerskab for

denne dagsorden, der handler om ernæring,

råvarer og gastronomi.

Udviklingen skal drives lokalt. Det budskab kan I

være med til at videregive.