ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om kommentar til artiklen i NB Økonomi, Økonomisk Ugebrev for den offentlige sektor, 22/8-17: Kommuner får millionbonus for at eksporter sociale klienter, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017-4076

Doknr.

486774

Dato

27-09-2017

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 30. august 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 141 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).

Spørgsmål nr. 141:

”Ministeren

bedes kommentere artiklen i NB Økonomi, Økonomisk Ugebrev for den

offentlige sektor, 22/8-17:

”Kommuner får millionbonus for at eksportere

sociale klien-

ter”.

http://nb-økonomi.dk/topnyhed/kommuner-faar-millionbonus-eksportere-

socialeklienter/”

Svar:

Jeg skal indledningsvist sige, at jeg ikke er enig i artiklens konklusion om, at kommu-

ner får en millionbonus for at eksportere sociale klienter. Artiklen bygger således også

sine konklusioner på en fejlagtig fortolkning af det kommunale tilskuds- og udlignings-

system.

Den kommunale finansiering er gennem en årrække gået i retning af mindre finansie-

ring gennem refusion, dvs. direkte statslig kompensation for afholdte udgifter, med

henblik på mere generel finansiering efter objektive kriterier gennem tilskuds- og ud-

ligningssystemet. Fx med den seneste omlægning af refusionssystemet på beskæfti-

gelsesområdet, som styrker kommunernes økonomiske incitamenter til at få ledige

hurtigt i arbejde.

Finansiering efter objektive kriterier indebærer netop, at der tages udgangspunkt i

baggrundsforhold hos befolkningen eller i kommunen, som tilsiger et højere eller lave-

re niveau af udgifter. Disse baggrundsforhold er afspejlet igennem en række kriterier,

som tilsammen ligger til grund for et opgjort udgiftsbehov i udligningen. Når der an-

vendes så mange kriterier er det også for, at der ikke er enkelte kriterier, fx som krite-

riet vedr. personer uden beskæftigelse, som kan få så stor betydning, at kommuner

ikke samlet vil opnå en gevinst ved at få borgere i beskæftigelse.

Kriterierne er baseret på statistikker, som vil have en vis forsinkelse. Derfor vil en

kommunes udligningstilskud typisk udvikle sig op eller ned med en vis forsinkelse, når

kommunen får flere eller færre borgere, der fx er ledige. Men denne forsinkelse har

grundlæggende ikke betydning for kommunernes incitamenter.

Artiklen bygger konkret sine konklusioner på, at det socioøkonomiske udgiftsbehov i

den kommunale udligning opgøres ud fra statistikker, der viser registreringer to til tre

år før tilskudsåret. Det vil fx sige, at når udligningen for 2018 blev opgjort i foråret

2017, skete det på grundlag af de senest tilgængelige statistikker, som typisk var op-

gjort for årene 2015 eller 2016.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om kommentar til artiklen i NB Økonomi, Økonomisk Ugebrev for den offentlige sektor, 22/8-17: Kommuner får millionbonus for at eksporter sociale klienter, til økonomi- og indenrigsministeren

Som det også fremgår af artiklen, betyder det, at når en familie flytter fra en kommune

til en anden, vil familien fortsat i en periode efter flytningen indgå i de statistikker, der

ligger til grund for opgørelsen af fraflytningskommunens socioøkonomiske udgiftsbe-

hov. Det fremstilles i artiklen som om, at fraflytningskommunen får en bonus. Men

realiteten er, at familien indgår i beregningen af kommunens udgiftsbehov i præcis det

antal år, som familien har boet i kommunen. Hvis familien fx har boet i kommunen i 5

år, vil familien også i 5 år indgå i de statistikker, som ligger til grund for opgørelsen.

Men der er som nævnt en vis tidsforskydning. Der vil gå to til tre år efter tilflytningen,

før familien indgår i opgørelsen af kommunens udgiftsbehov. Når familien flytter igen,

vil der tilsvarende gå to til tre år efter fraflytningen, før familien udgår af opgørelsen af

kommunens udgiftsbehov.

Nettoresultatet er, at familien indgår i den enkelte kommunes udgiftsbehov i det antal

år, som den bor i kommunen, men at der er en vis forsinkelse - både når familien

kommer til kommunen, og når den flytter igen. Der er altså ikke tale om nogen bonus,

men en vis tidsforskydning som følge af anvendelsen af statistiske oplysninger.

Der er for et af de i alt 14 socioøkonomiske kriterier i udligningen indbygget en yderli-

gere forsinkelse. Det drejer sig om kriteriet ”antal 20-59

årige uden beskæftigelse ud

over 5 procent af antallet af 20-59

årige”. Som det også fremgår

af artiklen, opgøres

dette kriterium for den enkelte kommune ud fra det største antal enten for det senest

opgjorte år eller for året tre år før.

Denne ekstra forsinkelse i kriteriet blev indført med henblik på at styrke kommunernes

incitamenter til at få folk i beskæftigelse. Det betyder, at når antallet af personer uden

beskæftigelse i kommunen falder, vil det ikke på kort sigt påvirke dette kriterium, og

kommunens udligningsbeløb vil derfor ikke umiddelbart blive nedsat af den grund.

Den statistik, der ligger til grund for kriteriet, viser som nævnt antallet af 20-59 årige

uden beskæftigelse i den enkelte kommune. Antallet af 20-59 årige uden beskæftigel-

se ændrer sig for den enkelte kommune fra år til år af mange forskellige årsager, fx

ændringer i befolkningens aldersfordeling, til- og fraflytninger, den generelle konjunk-

turudvikling, særlige forhold på det lokale arbejdsmarked, kommunens beskæftigel-

sesindsats mv. I artiklen fokuseres specielt på, at kriteriet påvirkes af til- og fraflytnin-

ger, men der er som nævnt også andre forhold, der påvirker kriteriet, og formålet er at

kriteriet skal medvirke til at afspejle kommunens samlede udgiftspres som følge af

antallet af personer uden beskæftigelse i kommunen.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll