Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1781107_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Dato: 17-08-2017
7Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1705208
Dok. nr.: 412108
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har den 4. juli 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 137 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 137:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 3/7-17 fra Sammenslutningen af
Danske Småøer om hjemmehjælp på småøer, jf. ULØ alm. del
bilag 128.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det ikke er i
overensstemmelse med serviceloven og den generelle lighedsgrundsætning, hvis en
kommunalbestyrelse fastsætter forskellige serviceniveauer for hjælp efter servicelo-
vens § 83 på hhv. øer og på fastlandet i den pågældende kommune.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at begrænsningerne i den trafikale tilgænge-
lighed kan være et sagligt hensyn, som kan have betydning ved kommunernes tilret-
telæggelse af hjælpen på fx øer. Det betyder, at kommunen kan inddrage som et sag-
ligt hensyn i deres tilrettelæggelse af hjælpen, hvis der er begrænsninger i den trafi-
kale tilgængelighed til øen, fx hvis der ikke er færgedrift til øen på visse tidspunkter af
døgnet.
Det er Ankestyrelsen, der varetager tilsynet med, at kommunerne overholder den
lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Jeg er bekendt med, at An-
kestyrelsen er ved at behandle en tilsynssag om Lolland Kommunes kvalitetsstandard
for personlig og praktisk hjælp til borgere bosiddende på øer, herunder Fejø.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Ina Vang Runager