ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af et notat, som beskriver den historiske udvikling af nedrivningspuljen (puljen til landbysfornyelse), til transport-, bygnings- og boligministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 41717767

Fax 7262 6790

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Notat

BO0304-00060

28. juli 2017

Notat om den historiske udvikling af pulje til landsbyfor-

nyelse (nedrivningspuljen), herunder hovedindholdet af

evalueringer om effekter mv.

Indhold

0. Indledning

1. Indsatspuljen

1.1 Midtvejsevaluering

2. Pulje til landsbyfornyelse

2.1 Midtvejsevaluering

3. Inspirationskatalog til ny anvendelse af tomme grunde

4. Kommende effektmåling af pulje til landsbyfornyelse

5. Aktuel status på pulje til landsbyfornyelse

0. Indledning

Den særlige statslige indsats, jf. byfornyelsesloven, i forhold til udvik-

ling af landdistrikter og yderområder, havde sin begyndelse med etab-

lering af Indsatspuljen i 2010. I 2013 blev pulje til landsbyfornyelse

vedtaget, hvor der i udmøntningen af puljen blev gjort brug af de er-

faringer, der blev høstet fra Indsatspuljen. Der er afsat midler til pulje

til landsbyfornyelse til og med 2020.

Det bemærkes, at der i nedenstående gennemgang af evalueringer og

rapporter alene er taget udgangspunkt i materiale, som det ansvars-

havende ministerium har gennemført; og således ikke hvad der måtte

ligge af tilsvarende rapporter og erfaringer ude i kommunerne og KL.

1. Indsatspuljen

Formål og beskrivelse

Som led i aftale om kommunernes økonomi for 2010, mellem den da-

værende VK-regering og KL, blev en indsatspulje, målrettet oppriori-

tering af det fysiske miljø i yderområderne, en realitet.

Side 1 (7)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af et notat, som beskriver den historiske udvikling af nedrivningspuljen (puljen til landbysfornyelse), til transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

BO0304-00060

28. juli 2017

Det tidligere Indenrigs- og Socialministerium afsatte derfor i 2010 en

statslig pulje på 150 mio. kr. med det formål at styrke bosætningen i

landdistrikterne. Med finanslovsaftale for 2011 vedtog et flertal i Fol-

ketinget at videreføre Indsatspuljen med yderligere 100 mio. kr.

Midlerne kunne anvendes til at yde tilskud til opkøb af private ejen-

domme og visse typer af avls- og driftsbygninger med henblik på ned-

rivning eller renovering og udgifter ved kommunens medvirken ved

oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald mv. på private

grunde.

Ansøgerkreds og statslig refusion

39 kommuner kunne søge. Betingelsen for at kunne søge var at 1) 40

pct. af indbyggerne, i den by der søgtes tilskud til, boede uden for

bymæssig bebyggelse eller, 2) at indbyggerne, i den by der søgtes

tilskud til, havde mere end gennemsnitlig 2,5 min. rejsetid til andre

byer med mindst 2.000 indbyggere.

Indsatspuljen opererede med to forskellige refusionssatser. Den stats-

lige refusion for 2010-puljemidler var 75 pct. (25 pct. kommunal med-

finansiering), og for 2011-puljemidler var den 70 pct. (30 pct. kom-

munal medfinansiering).

Følgende 39 kommuner opfyldte kriterierne: Aabenraa, Assens, Bil-

lund, Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guld-borgsund,

Haderslev, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland,

Lejre, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nord-

fyn, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive,

Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmer-

land, Viborg, Vordingborg og Ærø.

1.1 Midtvejsevaluering

I 2012 gennemførte det tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdi-

strikter (MBBL) en midtvejsevaluering af ordningen, bl.a. baseret på

en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og registerundersøgel-

ser.

Midtvejsevalueringen viste overordnet, at alle kommunerne brugte de

indsatspuljemidler, de havde fået tildelt. I perioden 01.01.2010 til

21.06.2012 har kommunerne samlet set:



Disponeret over ca. 201 mio. kr. af den statslige pulje på 250

mio. kr. Tillagt den kommunale medfinansiering svarer det til

en samlet offentlig investering på 257 mio. kr.

Opkøbt 289 ejendomme til istandsættelse eller nedrivning.

Støttet nedrivning af i alt 3502 bygninger fordelt på 1178

ejendomme.

Side 2 (7)

Notat

BO0304-00060

28. juli 2017



Støttet renovering på 1325 bygninger fordelt på 396 ejen-

domme.

Evalueringen viste endvidere, at kommunerne - på trods af at indsat-

sen krævede store ressourcer - overordnet set både var tilfredse med

de foreløbige resultater af arbejdet samt med de redskaber, der efter

byfornyelsesloven har kunnet anvendes i indsatspuljeprojekterne.

Link til midtvejsevalueringen.

Det blev i MBBL besluttet ikke at gennemføre en endelig evaluering af

Indsatspuljen. Baggrunden herfor var bl.a., at indsatspuljemidlerne

stadig blev anvendt af kommunerne, og at en endelig evaluering måt-

te afvente, at samtlige midler blev brugt, og derfor først kunne påbe-

gyndes efter pulje til landsbyfornyelse tog over.

Erhvervsstyrelsen, hvor administrationen af Indsatspuljen ligger, op-

lyser i en mail, at de er meget tæt på at have afsluttet puljen for

samtlige kommuner. Der er alene tale om enkelte administrative ude-

ståender.

2. Pulje til landsbyfornyelse

Formål og beskrivelse

Som led i den tidligere SRSF-regerings delaftale om Vækstplan DK

blev det besluttet at afsætte 400 mio. kr. til istandsættelse og nedriv-

ning af faldefærdige bygninger i mindre byer. Midlerne blev fordelt

med 200 mio. kr. for hvert af årene 2014 og 2015. Det skulle sikre

bedre muligheder for at løse problemer med faldefærdige huse og bi-

drage til en helhedsorienteret og fremadrettet indsats.

Som led i udmøntningen af Vækstpakke 2014 er der i årene 2016,

2017, 2018, 2019 og 2020 afsat 55,7 mio. kr. årligt til videreførelse af

pulje til landsbyfornyelse.

Ved etableringen af pulje til landsbyfornyelse blev der i vidt omfang

taget højde for de erfaringer, der blev indsamlet i forbindelse med

midtvejsevalueringen af Indsatspuljen.

Ansøgerkreds og statslig refusion

I årene 2014-2015 var 70 kommuner omfattet af ordningen. For åre-

ne 2016-2020 er 45 kommuner omfattet af ordningen grundet færre

midler. For alle årene gælder, at kommuner kan søge om tilskud til

nedrivning, istandsættelse samt kondemnering af bygninger beliggen-

de i landsbyer med under 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Ved

den seneste ændring af byfornyelsesloven, der trådte i kraft d.

1.7.2016, er det endvidere muligt at etablere offentlige byrum på

Side 3 (7)

Notat

BO0304-00060

28. juli 2017

tomme grunde efter nedrivning. Kommunerne er fundet ud fra en ob-

jektiv fordelingsnøgle, som bl.a. afspejler den enkelte kommunes be-

lastning af dårlige huse, befolkningsudvikling og geografiske place-

ring.

Den statslige refusion er 60 pct. (40 pct. kommunal medfinansiering).

Ved den seneste ændring af byfornyelsesloven er statens refusion af

kommunernes udgifter indtil marts 2019 forhøjet fra 60 til 70 pct. (30

pct. kommunal medfinansiering).

Følgende 45 kommuner opfylder kriterierne: Guldborgsund, Lolland,

Vordingborg, Langeland, Bornholm, Thisted, Hjørring, Jammerbugt,

Kalundborg, Tønder, Odsherred, Næstved, Sønderborg, Ringkøbing-

Skjern, Svendborg, Skive, Aabenraa, Vesthimmerland, Ærø, Viborg,

Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Syddjurs, Lemvig, Norddjurs, Samsø,

Slagelse, Mariagerfjord, Varde, Morsø, Assens, Holbæk, Haderslev,

Aalborg, Faxe, Randers, Nordfyn, Holstebro, Silkeborg, Vejle, Stevns,

Hedensted, Struer, Læsø og Sorø.

2.1 Midtvejsevaluering

MBBL igangsatte i februar 2015 en midtvejsevaluering af pulje til

landsbyfornyelse for årene 2014 og 2015. Beslutningen blev truffet,

før det blev aftalt at forlænge puljen i årene 2016-2020. Statens Byg-

geforskningsinstitut (SBi) udførte midtvejsevalueringen, der blev of-

fentliggjort februar 2016.

Midtvejsevalueringen fokuserer på, i hvilket omfang puljen lever op til

formålet om at sikre bedre muligheder for at løse problemer med fal-

defærdige bygninger, bidrage til en helhedsorienteret og fremadrettet

indsats samt hvordan kommunerne oplever administrationen af pul-

jen. Evalueringen bygger på interviews og spørgeskemaundersøgelser

blandt de kommunale medarbejdere, der står for arbejdet med at for-

valte puljen.

Midtvejsevalueringen kommer ind på emnerne: brug af puljen, kom-

munale mål og strategier, procedurer for anvendelse, udfordringer og

barrierer, opkøb af ejendomme og effekten af indsatsen.

Midtvejsevalueringen fastslår, at kommunerne generelt har en meget

positiv vurdering af effekterne af puljen, idet:



Omkring 1/3 af kommunerne mener, at nedrivning af en byg-

ning er med til efterfølgende at øge værdien af grunden ved et

eventuelt salg

Halvdelen af kommunerne er ”helt enig” i, at nedrivninger har

en positiv indvirkning på priserne på de omkringliggende ejen-

domme.

Herudover vurderer et stort flertal af kommunerne, at indsat-

sen har en positiv betydning for at skabe attraktive lokalsam-



Side 4 (7)

Notat

BO0304-00060

28. juli 2017

fund i kommunen, gøre kommunen mere attraktiv for tilflytte-

re, give kommunen et bedre image, skabe lokal beskæftigelse

og modvirke boligspekulation.

Desuden viste midtvejsevalueringen også, at 70 pct. af kommunerne

var helt eller delvist enige i, at ordningen opleves som administrativ

tung. Dette var den mest fremtrædende udfordring, evalueringen på-

viste.

Link til midtvejsevalueringen.

3. Inspirationskatalog til ny anvendelse af tomme grunde

MBBL fik i 2015 udarbejdet et inspirationskatalog, der var en erfa-

ringsopsamling af nedrivningsindsatser med støtte fra Indsatspuljen

og pulje til landsbyfornyelse. Fokus i rapporten var på den efterføl-

gende anvendelse og fysiske effekter, der fulgte af nedrivningsindsat-

sen. I 2017 udgiver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en opdateret

udgave med nyere eksempler.

Kataloget viser, at mange steder er grundene blevet brugt til at udvi-

de naboejendommens have eller mark, men der er også eksempler

på, at tomme grunde er taget i brug til fx etablering af nye by-

rum/torve, grønne områder mv. Kataloget fokuserer på realiserede

projekter, som har haft stor betydning for de lokalsamfund, hvor de

ligger.

På baggrund af en opsamling på tværgående erfaringer er der sidst i

kataloget en række anbefalinger til arbejdet med nedrivning og an-

vendelse af tomme grunde, herunder overvejelser om aktører/parter

samt midlertidig anvendelse mens der ventes på den gode idé, og

brug af kulturhistorien en et aktivt redskab.

Kommuner og ildsjæle kan med kataloget blive inspireret i arbejdet

med at anvende tomme grunde til nye funktioner.

Link til 1. udgave af inspirationskataloget.

2. udgave af inspirationskataloget bliver udgivet i august 2017 på sty-

relsens hjemmeside.

Side 5 (7)

Notat

BO0304-00060

28. juli 2017

4. Kommende effektmåling af pulje til landsbyfornyelse

Formål og beskrivelse

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har indgået kontrakt med Statens

Byggeforskningsinstitut (SBi) om at foretage kvalitative og kvantitati-

ve målinger, der skal dokumentere effekterne af nedrivningsindsatser

med puljen, samt følge op på midtvejsevalueringens resultater. Sam-

tidig kan målingen også danne et faktabaseret grundlag for fremtidige

statslige yderområdeindsatser.

Måleparametre

Der skal måles på bl.a. ejendomsvurderinger, salgspriser, liggetider,

til- og fraflytning, beboersammensætning, indkomst, lokal beskæfti-

gelse og boligformer.

Målingen skal kombineres med analyse af kvalitative effekter, såsom

attraktivitet, branding, image mv., der dog blot skal udgøre et sup-

plement.

Effektmålingen forventes at foreligge medio 2018.

En afsluttende evaluering af pulje til landsbyfornyelse vil blive gen-

nemført efter 2020.

5. Aktuel status på pulje til landsbyfornyelse

Det samlede puljeforbrug primo august 2017 udgør 336,6 mio. kr.

fordelt på forskellige typer af formål, se nedenstående skema. Midler-

ne for 2016 blev uddelt medio oktober 2016, og kommunerne har

frem til oktober 2018 til at udmønte midlerne; lidt over 25 procent er

udmøntet på nuværende tidspunkt. Midlerne for 2017 blev uddelt i

marts måned, hvorfor kun en lille andel er blevet udmøntet på nuvæ-

rende tidspunkt.

I gennemsnit koster en nedrivning 131.300 kr., og kommunerne har

til dato indberettet 2.400 nedrivningssager, som omfatter nedrivning

af 4.021 bygninger samt et mindre antal ombygninger. Kommunerne

bruger altså hovedsageligt puljen til at rive tomme og faldefærdige

bygninger ned med.

Side 6 (7)

Notat

BO0304-00060

28. juli 2017

Kommunernes udmøntning af statslig udgiftsramme under puljen til

landsbyfornyelse pr. primo august 2017 fordelt på typer af formål

(mio. kr.).

2014-

puljen

Kommunale opkøb af ejendomme

Udlejningsejendomme*

19,8

20,4

2015-

puljen

15,1

17,8

105,3

0,0

0,9

2016-

puljen

2,6

3,8

8,3

0,0

0,2

2017-

puljen

0,0

1,3

0,0

Ejer- og andelsboliger, forsam-

lingshuse, erhverv*

140,6

Indfasningsstøtte

Kondemnering

0,1

0,4

Samlet udmøntning primo august

2017

181,3

*Omfatter både nedrivning og ombygning.

139,1

14,9

1,3

Side 7 (7)