Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1773237_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
28. juni 2017
Besvarelse af spørgsmål 122 alm. del stillet af udvalget den 13. juni
2017 efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere og redegøre for problemstillingen, at bor-
gere i landdistrikterne ikke kan få lån i realkreditinstitutterne og dermed
tvinges til at optage alternative lån med høj rente, som beskrives i Jyd-
skeVestkysten 30/5-17:
”S: Minister må redegøre for dyre lån”.
Svar:
Nettonyudlånet fra realkreditinstitutterne har i de fleste kommuner over
det seneste år har været positivt, jf. min besvarelse af ULØ alm. del
spørgsmål 95. Denne udvikling afspejler, at boligmarkedet i de fleste
kommuner er vendt efter nogle år med fald og stagnation i boligpriserne.
Der er således tegn på bedring af boligmarkedet.
Der vil imidlertid være boliger i dele af Danmark, hvor omsætteligheden
og gensalgsværdien er lavere end i resten af landet. Modstykket er, at pri-
serne typisk er lavere. Det er derfor relevant, at realkreditinstitutter, ban-
ker eller andre udbydere overvejer, om der kan udvikles produkter, der
retter sig mod denne type boliger.
Realkreditinstitutter driver deres forretning på markedsmæssige vilkår og
skal bl.a. vurdere risikoen på et realkreditlån, herunder både låntageres
økonomi og pantets værdi. Det er afgørende, at der er tillid til sikkerheden
og robustheden af det danske realkreditsystem. Det er blandt andet med til
at sikre danske boligejere renter på deres boliglån, der er blandt de laveste
i EU. Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at presse realkreditinsti-
tutterne til en mere lempelig kreditpolitik alene på grundlag boligers geo-
grafiske placering.
Omvendt er det positivt, at der findes alternativer til realkreditbelåning,
der tilbyder finansiering af boliger i tilfælde, hvor realkreditinstitutterne
ikke tilbyder belåning. Finansiering af boliger med lav omsættelighed vil
alt andet lige indebære større usikkerhed om pantets værdi og dermed en
højere rente.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om redegørelse for problemstillingen, at borgere i landdistrikterne ikke kan få lån i realkreditinstitutterne og dermed tvinges til at optage alternative lån med høj rente m.v., til erhvervsministeren
2/2
Derudover har regeringen fokus på, at der skabes en bedre balance mel-
lem land og by, hvilket først og fremmest sikres ved, at der bliver skabt
mere vækst og udvikling i landdistrikterne.
Således har regeringen nu gennemført tre fjerdedele af de mere end 120
initiativer fra udspillet
”Vækst
og udvikling i hele Danmark”. Det gælder
blandt andet afskaffelse af den såkaldte 6-månedersregel og justeringen af
Finanstilsynets vejledning om indberetning af rådighedsbeløb, der skaber
større klarhed om værdiansættelse af ejendomme og lånemuligheder.
Desuden er lånegrænsen for realkreditbelåning af fritidshuse fra 1. maj
2017 udvidet fra 60 pct. til 75 pct. De nye regler vil gøre det billigere bå-
de at købe, bygge og renovere sommerhuse, hvilket skaber arbejdspladser
og mere liv i landdistrikterne.
Disse initiativer vil samlet bidrage til at fremme en højere omsættelighed
af boliger i landdistrikterne.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen