Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
30. november 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 12 alm. del stillet af udvalget den 2. novem-
ber 2016 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Hvordan flugter flytningen fra fokus på "gode livsformer" og nedsættel-
sen af den samlede LAG-rammer med 30 pct. med regeringens angivelige
ønske om at sætte yderligere liv i yderområderne i Danmark?
Svar:
Den tidligere Venstre-regering lancerede den 23. november 2015 udspillet
Vækst og udvikling i hele Danmark. Der er efterfølgende indgået tre poli-
tiske aftaler og gennemført en lang række af initiativer, der øger mulighe-
derne for vækst og udvikling og samtidig gør det lettere at bo og arbejde i
alle dele af Danmark. Det gælder blandt andet en bredbåndspulje på 200
mio. kr., Danmarkshistoriens størst udflytning af statslige arbejdspladser,
en bred politisk aftale om modernisering af planloven, aftalen om Fødeva-
re- og landbrugspakken og nedsættelse af færgetaksterne. Senest er der i
forbindelse finanslovsaftalen for 2017 afsat yderligere midler til en grad-
vis nedsættelse af færgetaksterne til og fra øerne.
Landbruget og fødevaresektoren har været under pres de senere år. For at
sikre omstilling og investeringer i landbruget indgik regeringen derfor den
22. december 2015 en aftale om Fødevare- og landbrugspakken med DF,
LA og K. For at finansiere denne pakke bliver der færre penge i Landdi-
striktsprogrammet fra 2017 til blandt andet de lokale aktionsgrupper.
Det er en nødvendig prioritering, fordi landbruget er afgørende for væk-
sten og beskæftigelsen uden for de store byer. Fødevaresektoren har
140.000 ansatte, og i mange landkommuner er over 15 pct. beskæftiget i
fødevaresektoren.
Det er rigtigt, at LAG-indsatsen i programperioden 2014-2020 er fokuse-
ret på erhvervsudvikling. For at sikre en højere effekt har midlerne såle-
des været prioriteret inden for det indsatsområde der skal arbejde mod
øget jobskabelse i landdistrikterne.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
2/2
Der er dog fortsat mulighed for at lave projekter som forbedrer rammevil-
kårene på landet og skaber bosætning og attraktive levevilkår.
Det skal ses i sammenhæng med den række af initiativer, som den tidlige-
re Venstre-regering har igangsat og gennemført, der vil bidrage til, at det
er attraktivt at bo og leve i hele Danmark.
Samlet skal de mange initiativer skabe udvikling i landdistrikterne, og de
lokale aktionsgrupper spiller naturligvis en rolle i denne udvikling. De
kan styrke erhvervsudviklingen og forbedre rammerne for bosætning i
landdistrikterne.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen