Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1771566_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 118 (Alm. del):
I brev af 13. juni 2017 har udvalget efter ønske fra Magnus Heunicke (S)
og Daniel Toft Jakobsen (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 118:
”Ministeren oplyste under samråd 8/6-17,
at reglerne om afstandskriteri-
et før ændringen i 2016 af bekendtgørelsen om optagelse på gymnasiale
uddannelser ikke gav fordelingsudvalgene større rum for et lokalt skøn
end reglerne efter ændringen af bekendtgørelsen. Ministeren bedes ud-
dybende redegøre for, hvordan ministeren kommer frem til den konklu-
sion.”
Svar:
Ved ændringen af bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddan-
nelser (optagelsesbekendtgørelsen) i 2016 indgik to ændringer vedrøren-
de kriterier for elevfordeling.
For det første blev hovedkriteriet for at afgøre, hvilke ansøgere der skal
have opfyldt deres førsteprioritetsønsker, hvis der er flere ansøgere til en
almengymnasial institution, end institutionen har kapacitet til at optage,
ændret fra ”transporttiden med offentlig transport mellem ansøgerens
bopæl og institutionen” til ”afstanden via vejnettet mellem ansøgerens
bopæl og uddannelsesstedet”.
Denne ændring har været gældende fra
optagelse til skoleåret 2017/18.
For det andet blev den hidtil gældende regel om at give forrang til ansø-
gere, der ”ikke på anden måde kan få plads på en institution inden for en
rimelig geografisk afstand fra sin bopæl”, ændret, så
der efter den gæl-
dende optagelsesbekendtgørelses § 29, stk. 3, og § 30, stk. 1, gives for-
rang til ansøgere, der ”ikke på anden måde kan få plads på en institution
inden for en rimelig transporttid fra sin bopæl.” Det blev endvidere tilfø-
jet, at ”Ved en rimelig
transporttid forstås normalt 60 minutter med of-
fentlig transport.”, jf. den gældende bekendtgørelses § 29, stk. 3, 2. pkt.
22. juni 2017
Sags nr.:17/08260
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvordan ministeren kommer frem til konklusionen, at reglerne om afstandskriteriet før ændringen i 2016 af bekendtgørelsen om optagelse på gymnasiale uddannelser ikke gav fordelingsudvalgene større rum for et lokalt skøn end reglerne efter ændringen af bekendtgørelsen, til undervisningsministeren
1771566_0002.png
Baggrunden for at ændre hovedkriteriet fra transporttid til transportaf-
stand fremgår af høringsbrev af 13. januar 2016 over udkast til ny opta-
gelsesbekendtgørelse, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Det
transporttidskriterium, der gælder i dag, forudsætter for det første,
at fordelingsudvalget opstiller nærmere præmisser for, hvordan man
konkret beregner transporttiden, således at det sker på en sammenligne-
lig måde
og ændres disse præmisser, eller anvendes de ikke stringent,
har det direkte betydning for den enkeltes retsstilling. For det andet er
kriteriets konkrete resultater afhængige af, hvordan den offentlige trans-
port i det enkelte geografiske område er indrettet. For det tredje indebæ-
rer kriteriet en uigennemskuelighed, hvis man som mulig ansøger ud fra
et kort vil danne sig et indtryk af sine chancer for at komme ind på et
givet uddannelsessted, da personer, der bor væsentligt længere væk, men
tæt på en hovedfærdselsåre, vil kunne være bedre stillet. Et afstandskrite-
rium vil være både lettere at kommunikere og at forstå, og det vil skabe
en større gennemskuelighed for ansøgerne. Det vil også være nemmere
at administrere.”
Baggrunden for at ændre reglerne om forrang for ansøgere, der ikke på
anden måde kan få plads på en institution inden for en rimelig geografisk
afstand hhv. transporttid fra sin bopæl, fremgår også af høringsbrev af
13. januar 2016 over udkast til ny optagelsesbekendtgørelse, hvoraf bl.a.
følgende fremgår:
”Derudover foreslås det,
At den gældende mulighed i § 29, stk. 3, og § 30, stk. 1, til at give for-
rang til ansøgere, der ”ikke på anden måde kan få plads på en instituti-
on inden for en rimelig geografisk
afstand fra sin bopæl”, udvides ind-
holdsmæssigt samtidig med, at den præciseres sprogligt. Denne regels
formål tilgodeses bedst ved hjælp af kriteriet transporttid, og det skri-
ves derfor eksplicit ind, at der ved en rimelig transporttid normalt for-
stås 60 minutter med offentlig transport. (Ny affattelse af § 29, stk. 3,
og § 30, stk. 1 og 3)
Nedsættelsen til 60 minutter vil indebære en udvidelse af den person-
kreds, som kan opnå forrang, i forhold til de 75 minutter, som antages
at gælde i dag. Ændringen vil kunne tilgodese flere ansøgere uden for
tæt bebyggede områder, end det er tilfældet i dag.”
For så vidt angår fordelingsudvalgenes mulighed for at udøve et skøn i
forbindelse med elevfordelingen, giver både et transporttidskriterium og
et afstandskriterium mulighed for, at fordelingsudvalget som udgangs-
punkt entydigt kan rangordne de enkelte ansøgeres ret til optagelse på
skolen. Udvalget skal dog også kigge på, om nogle af de regler i bekendt-
gørelsen, der modificerer hovedkriteriet, er relevante, så der evt. er andre
ansøgere end ansøgere med den korteste transporttid hhv. den korteste
2
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvordan ministeren kommer frem til konklusionen, at reglerne om afstandskriteriet før ændringen i 2016 af bekendtgørelsen om optagelse på gymnasiale uddannelser ikke gav fordelingsudvalgene større rum for et lokalt skøn end reglerne efter ændringen af bekendtgørelsen, til undervisningsministeren
afstand til institutionen, som kan gives forrang til optagelse på institutio-
nen.
Sekretariatet i Region Sjælland har for Fordelingsudvalg Roskilde oplyst
overfor Undervisningsministeriet, at man har undersøgt, hvilke konse-
kvenser det ville have haft for dette års optagelse på Køge Gymnasium,
hvis transporttidskriteriet havde ligget til grund for fordelingen i stedet
for afstandskriteriet. Regionen har bl.a. oplyst følgende:
”Hvis transporttid med offentlig transport havde ligget til grund for for-
delingen, ville fordelingen se anderledes ud for 8 ansøgere. 2 fra Borup, 2
fra Karise, 3 fra Haslev og 1 fra Hårlev ville ikke være blevet optaget på
Køge Gymnasium (som de er blevet), mens 6 fra Haslev, 1 fra Fakse og
1 fra Greve ville være optaget på Køge Gymnasium (som de ikke er ble-
vet). Efter vores opfattelse er det derfor ikke afstandskriteriet, der er
skyld i, at alle elever fra Stevns ikke er blevet optaget på Køge Gymnasi-
um, fordi det kun ser marginalt anderledes ud ved transporttidskriteriet.
Det skyldes snarere, at Køge Gymnasium i år har betydeligt flere ansøge-
re, end de tidligere har haft.”
Med venlig hilsen
Merete Riisager
3