ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

29. maj 2017

17/03231

Ul-dep

Talepapir

–

ULØ alm. del

–

samrådsspørgsmål J, vedr.

LAG-evaluering og reduktion af LAG-midler, stillet den 4.

april 2017 efter ønske fra Magnus Heunicke (S).

Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for de evaluerede beskæftigelses-

effekter af LAG-indsatsen 2007-2013 og i den sammenhæng vurdere,

hvorvidt det var hensigtsmæssigt af regeringen at foretage en besparelse i

LAG-midlerne fra 90,3 mio. kr. til 63 mio. kr. fra og med 2017 (svarende

til 30 pct.)

–

vurderet i forhold til jobskabelse og tilflytning til landdistrik-

terne.

[Faktuel redegørelse om job-effekter i LAG-ordningen]



Tak for et relevant spørgsmål.



Det er vigtigt, at vi starter med en faktuel redegørelse for

jobeffekterne af LAG-ordningen.



Jeg vil gøre det relativt kort af to årsager. For det første,

fordi jeg allerede har redegjort for de evaluerede beskæf-

tigelseseffekter, da jeg oversendte evalueringen til ud-

valget den 3. februar 2017. Og for det andet, fordi Er-

hvervsstyrelsen har givet udvalget en teknisk gennem-

gang af evalueringen.



Men hvad er tallene? I programperioden 2007-2013 blev

der afsat over 650 mio. kr. til LAG’erne

og evalueringen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren

viser, at der med LAG-midler er skabt 366 arbejdsplad-

ser netto i den 7-årige programperiode.



Den jobskabelse svarer til forventningerne ved pro-

grammets start.



Ud over de jobs, som LAG-indsatsen har skabt, så viser

evalueringen en afledt effekt. Ekstra aktivitet skaber og-

så omsætning og beskæftigelse for samarbejdspartnere

og leverandører. Og hvis de job regnes med, viser evalu-

eringen en bruttoeffekt på 651 jobs.



LAG ordningen er dog væsentligt en ramme, der mulig-

gør, at lokalt engagement og de mange frivillige kræfter

kan realisere projekter og indsatser, der bidrager til le-

vende lokalsamfund og udvikling.



Hvis man udelukkende ser på beskæftigelseseffekten er

LAG en relativ dyr ordning. Prisen per job skabt med

LAG midler er ca. 750.000 kr. Til sammenligning er pri-

sen 200.000 kr. per

job skabt under EU’s Regionalfond

og Socialfond

–

opgjort efter samme metode.



Center for Landdistriktsforskning har så udarbejdet en

rapport, hvori det anføres, at prisen pr job er på ca.

100.000 kroner.



Sådan som vi har forstået det hos os, har Center for

Landdistriktsforskning målt effekten af LAG på grund-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren

lag af den generelle beskæftigelsesfremgang i de kom-

muner, hvor der er oprettet lokale aktionsgrupper. Men

jeg tror godt man kan blive enige om herinde, at vækst

og beskæftigelse som bekendt kan henføres til en række

forskellige forhold, der ikke har noget med LAG ord-

ningen at gøre.



Den tidligere regering påtog sig et stort ansvar for at be-

skæftigelsen steg. Det gør den nuværende også. Det er

svært at måle op, at fordi der er en LAG-ordning i en

kommune, så er det årsagen til at beskæftigelsen er ste-

get i den kommune. Men det er ligesom den måde, man

blandt andet har regnet det ud på.



Så vi må forholde os til, at med den metode, som rege-

ringen har brugt, uanset om der har siddet den ene eller

anden regering, har man regnet sig frem til de tal, som

fremgår af effektmålingen. Den metode, som Center for

Landdistriktsforskning har anvendt, kan ikke sammen-

lignes med de mere gængs anerkendte metoder for eva-

luering af sådanne programmer og det afledte resultat er

derfor heller ikke er sammenligneligt med resultaterne

fra de systematiske effektmålinger, der udarbejdes for

strukturfondsindsatsen hhv. LAG indsatsen, hvor man

følger den faktiske udvikling i deltagervirksomhederne

sammenholdt med en kontrolgruppe.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren



Men når det er sagt er der andre gode grunde til at støtte

landdistriktsudviklingen via LAG ordningen. Jeg er selv

meget positiv over for LAG-ordningen og jeg vil gerne

rose og anerkende de mange frivillige, som gør en stor

indsats for at skabe liv og sammenhold i landdistrikter-

ne. Det gjorde jeg blandt andet, da jeg besøgte LAG

Midt-Nordvestsjælland i april.



Men jeg kan også godt forstå, at mange af de frivillige,

som er i berøring med LAG synes, at det er et tungt sy-

stem. De krav, som EU stiller for at undgå snyd, er nok

relevante i nogle lande, men det er lidt ærgerligt at den

hjælp vi kan give landdistrikternes ildsjæle via LAG skal

være så tung i form af dokumentationskrav mv.



Når eksempelvis en dansk kommune eller staten støtter

lokale udviklingsinitiativer i landdistrikterne, så er de

administrative krav ikke nær så snærende.



I diskussionen om bevillinger til LAG bør man derfor

ikke kun se på job-effekterne, men også overveje om

LAG-programmet

–

med alle de restriktioner, som følger

med

–

er den bedste form for støtte til landdistrikternes

ildsjæle.

[Omprioritering nødvendig]

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren



Hvad er så udgangspunktet for den økonomiske diskus-

sion vi har nu og som vi har haft et stykke tid?



Det er, at den daværende V-regering sammen med de

andre borgerlige partier lavede en aftale om en ompriori-

tering af en del af LAG midlerne, fordi at LAG-

indsatsen

alene

ikke kan løse de forskelligartede udfor-

dringer, som landdistrikterne står over for. Det var man

enige om fra de borgerlige partiers side.



Det vil jeg gerne uddybe.



I 2015, da blå blok fik flertal i Folketinget, så var der en

række udfordringer i landdistrikterne

–

uanset politisk

farve og det var ikke nogens skyld: Arbejdsløsheden var

høj i visse landdistrikter og det kunne være svært at få

solgt sin bolig. Samtidig var en række af de erhverv, der

er centrale for landdistrikterne, udfordret.



Evalueringen viser, at

LAG’erne i gennemsnit

har skabt

52 jobs om året netto

–

og 93 brutto. Det synes jeg er

godt og fint

–

og der er en masse andre sideeffekter ved

det - men det matcher ikke det

potentielle

tab af arbejds-

pladser, som Danmark stod over for, hvis landmændene

ikke klarede gældskrisen, hvis flere mellemstore og store

danske virksomheder flyttede produktionen til Polen, el-

ler hvis turisterne ikke kom tilbage til Vestkysten. Det at

vi havde et fantastisk turismeår sidste år har skabt flere

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren

hundrede

jobs

tusindevis

på

sigt.



LAG’erne

alene

ville ikke have mulighed for at løse dis-

se mere strukturelle udfordringer

–

og udfordringer i en

større skala, som angik hele Danmark. Det er som at for-

søge at bruge oliekanden til at skifte en bils motor. Det

er vigtigt, at der er olie på bilen, men det er motoren, der

driver bilen der ud af.

[Regeringens offensive landdistriktspolitik]



Hvad har vi gjort i regeringen

–

også efter der er kom-

met ny regering til - og med DF?



I 2015 kom udspillet om

Vækst og udvikling i hele Dan-

mark,

der udgjorde fundamentet for at skabe en offensiv

og sammenhængende strategi for at skabe vækst og gode

muligheder for at leve og bo i hele Danmark.



Udspillet har stor volumen og gennemslagskraft med si-

ne mere end 120 initiativer og en forventet BNP-effekt

på op mod 2,5 mia. kr.



Strategien forbedrer vilkårene for de tre erhverv, der

særligt bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i

landdistrikterne: Fødevareerhvervet, industrien og tu-

rismeerhvervet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren



Aftalen om landbrugs- og fødevarepakken i december

2015 sikrede omstilling og investeringer i landbruget.

Det krævede en hård prioritering af midler blandt andet

fra de lokale aktionsgrupper.



For industrien har regeringen - sammen med et stort fler-

tal i Folketinget - blandt andet fjernet den konkurrence-

forringende PSO afgift. For virksomhederne skønnes

den endelige besparelse at blive på 3,8 mia. kr. Og det er

noget man kan mærke i alle landdistrikter.



For turismeerhvervet har regeringen udarbejdet en nati-

onal strategi med en række initiativer.



Moderniseringen af planloven, som vi drøfter i Folketin-

get, vil give nye udviklingsmuligheder for både kommu-

ner, virksomheder og borgere.



Planloven vil give fx kystkommunerne mulighed for at

udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvor der

gives større adgang til at planlægge udviklingen af byer,

landsbyer og virksomheder. Og der kommer mere flek-

sible rammer for brug af sommerhuse. Dertil vil den ny

planlov lempe reglerne for overflødiggjorte bygninger

samt reglerne for at udvide boliger og mindre virksom-

heder i landdistrikter.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren



Infrastrukturen

–

fx i forhold til bredbånd er forbedret

–

og færgetaksterne til øerne er sat ned. Det understøtter

både bosætning og erhvervsudvikling.



Endelig har regeringen besluttet at udflytte knap 4.000

jobs til landdistrikterne.



Det kalder jeg en offensiv landdistriktspolitik, der skal

skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

[Det går bedre]



Så er spørgsmålet: Virker det så?



Ser vi på ”krydse-af-listen”, så har regeringen

gennem-

ført over halvdelen af initiativerne i

Vækst og udvikling i

hele Danmark.

Og inden vi går på sommerferien, venter

jeg at vi når at gennemføre tre fjerdele af de 120 initiati-

ver.



De tidligere landdistriktsredegørelser viste at væksten

var ujævnt fordelt mellem land og by i en årrække. Det

økonomiske opsving kom ikke automatisk landdistrik-

terne til gode. Det kræver en aktiv politisk indsats.



Den Regional- og Landdistriktspolitiske redegørelse,

som vi drøftede med udvalget den 4. maj 2017, viser, at

det

går fremad i landdistrikterne. Beskæftigelsen sti-

ger i de fleste kommuner. Der er en stigning i antallet af

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren

solgte boliger i landdistrikterne. Og befolkningen er be-

gyndt at vokse i de fleste kommuner.



Jeg synes godt jeg kan konkludere, at vi er på rette vej.

Det går bedre i alle dele af Danmark.



Men det er ikke nok. Vi skal ikke stoppe her. Vi vil lø-

bende tage initiativer, der fastholder fokus på at skabe

jobs i landdistrikterne. Det har høj prioritet.



Så var omprioriteringen af LAG-midlerne i 2015 hen-

sigtsmæssig

–

som udvalget spørger om - når man ser

på, hvad LAG-evalueringen siger om jobskabelsen og

tilflytningen til landdistrikterne?



Set ud fra de nøgne tal er det et - JA! Fordi det er gået

bedre og den prioritering vi har foretaget i fællesskab

har virket. Det betyder ikke, at LAG-indsatsen ikke har

været god, positiv, konstruktiv og har betydet noget -

men i det konkrete spørgsmål har omprioriteringen hjul-

pet. Det har bidraget til en større omstilling i landdi-

striktspolitikken

–

et motorskift - der kan sikre positiv

udvikling på landet i langt større skala end LAG’erne

nogensinde ville have mulighed for med de redskaber,

der var til rådighed.



Det glæder mig også at se, at der er brede politiske afta-

ler om mange af de initiativer, der indgår i

Vækst og ud-

vikling i hele Danmark.

Lige nu så sidder vi og diskute-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 30/5-17 om beskæftigelseseffekter af LAG-indsatsen, til erhvervsministeren

rer

–

også med Socialdemokraterne - hele planlovsud-

formningen. Og det understreger for mig, at der i Folke-

tinget

bred vilje til at prioritere vækst og udvikling i

hele Danmark.