Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del
Offentligt
1785459_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Den 1. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 104 ULØ alm. del stillet d. 30. maj 2017
efter ønske fra Peter Juel Jensen (V) på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 104
”Vil
ministeren give tilsagn om efter fremsættelsen af FFL18 og senest 4/9-17 at sende udvalget en
oversigt over forslag i FFL18 på ministerens sagsområde, som har væsentlig betydning for
landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling?”
Svar
Denne besvarelse er lavet på baggrund af, hvad der teknisk er indbudgettet på FFL18, og tager således
ikke højde for kongelig resolution af 7. august 2017 om overførsel af sager vedrørende fiskeri fra Miljø-
og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet.
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.
De har opgivet nedenstående som svar på, hvilke nye forslag fremsat på Forslag til finanslov for
finansåret 2018, der kan have en væsentlig betydning for landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling.
§ 24.11.79. Reserver og budgetregulering:
Der afsættes årligt 8,0 mio. kr. i 2018-2021 til et center for
Kyst- og Lystfiskerturismen i Assens.
§ 24.34.10. Forskningsbaseret myndighedsbetjening ved Danmarks Tekniske Universitet:
Der
afsættes 5,0 mio. kr. årligt i 2018-2023 til tilskud til Danmarks Tekniske Universitet til et anlæg ved
Limfjorden til brug for forskning i produktion af østers.
§ 24.51.01. Miljøstyrelsen:
Der afsættes i alt 80 mio. kr. i 2018-2021 til udarbejdelsen af en række
naturmål, herunder indsats for ferske enge og overdrev. Der pågår fortsat drøftelser om, hvorledes de
tilførte midler skal udmøntes, og det kan derfor ikke på forhånd vurderes, om naturmålene kan få
betydning for landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling.
§ 24.51.01. Miljøstyrelsen:
Der oprettes et rejsehold, der skal rejse rundt i landet, og her formidle
viden og vejledning til kommuner om oversvømmelser og erosion. Der afsættes 1,5 mio. kr. årligt i
2017-2019, ud af i alt 9 mio. kr. til Miljøstyrelsens andel. De resterende midler er indbudgetteret på §
24.74.01. Naturstyrelsen.
§24.52.02. Landdistriktsprogram og vandrammeinitiativ mv.:
Der tilføres 3,0 mio. kr. årligt til
sørestaurering, som led i aftalen om statens bloktilskud til kommunerne, jf. Akt 116 af 22. juni 2017.
Tilførslen supplerer en eksisterende bevilling i 2018 på 3,8 mio. kr. således, at der fremadrettet er afsat
6,8 mio. kr. i 2018 og herefter 3,0 mio. kr. årligt frem til 2021. De i alt 24 søer, der indgår i
sørestaureringsindsatsen under vandområdeplanerne 2015-2021, ligger overvejende i
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om oversigt over forslag i FFL18 på ministerens sagsområde, som har væsentlig betydning for landdistrikternes forhold, vilkår og udvikling, til miljø- og fødevareministeren
landdistrikterne, herunder på Vestsjælland, Vestfyn, Djursland, i Sønderjylland, Midtjylland og
Vendsyssel.
§ 24.74.01. Naturstyrelsen:
Miljø- og Fødevareministeriet igangsætter en kortlægning af diger, der
giver beredskabsmyndighederne adgang til et aktuelt overblik over digernes højde og styrke, så de får
et bedre grundlag for at disponere mandskab og ressourcer i forbindelse med stormflod. Det afsættes i
alt 2 mio. kr. årligt i 2018-2019 til initiativet.
§ 24.74.01. Naturstyrelsen:
Der oprettes et rejsehold, der skal rejse rundt i landet, og her formidle
viden og vejledning til kommuner om oversvømmelser og erosion. Der afsættes 1,1 mio. kr. i 2017, 1,5
mio. kr. i 2018, 1,5 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. i 2020, ud af i alt 9 mio. kr. til Naturstyrelsens andel.
De resterende midler er indbudgetteret på § 24.51.01. Miljøstyrelsen.
§ 24.74.01. Naturstyrelsen:
Der er på Forslag til finanslov for finansåret 2018 afsat 7,0 mio. kr. i 2018
til etablering af et modtagecenter for østersturisme ved Limfjorden. Derudover er der afsat 4,0 mio. kr.
årligt til drift af centeret.
§ 24.74.04. Arealforvaltning, kystbeskyttelse mv.:
Det er endvidere besluttet at yde et tilskud på
yderligere 2 mio. kr. til kystbeskyttelse på Anholt udover de 6 mio. kr., som staten på nuværende
tidspunkt allerede har givet tilsagn om på finansloven 2014.
Esben Lunde Larsen
/
Kasper Rise
2