Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1717614_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 9. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 84 (Alm. del)
Vil ministeren overveje at lempe det nuværende krav om 2 års erhvervserfaring
inden start på akademiuddannelsen, så adgangskravet bliver enten 2 års erhvervs-
erfaring eller relevante kompetencer hos den enkelte kandidat – hvor sidstnævnte
er baseret på en individuel vurdering?
Svar
De grundlæggende adgangskrav til akademiuddannelserne følger af lov om er-
hvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessy-
stemet) for voksne (VFV-loven) § 15. Her fremgår det, at adgangsgrundlaget er en
relevant ungdomsdannelse eller en grunduddannelse for voksne samt to års rele-
vant erhvervserfaring.
Kombinationen af teori og praksis i optagelsesgrundlaget er central, for som det
hedder i bemærkningerne til § 15, så skal videreuddannelserne ”med udgangspunkt
i deltagernes erhvervserfaring danne rammerne for et tæt samspil mellem teori og
praksis. […] Derfor forudsættes det, at erhvervserfaringen baserer sig på de kvalifi-
kationer, der er opnået gennem den adgangsgivende uddannelse. Denne mulighed
for at inddrage erhvervs- og livserfaring i et samspil med uddannelsen er også en
væsentlig forudsætning for, at uddannelserne kan tilrettelægges i så relativt kom-
primerede, kompetencegivende forløb.”
Det fremgår imidlertid af bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering (re-
alkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomud-
dannelser i videreuddannelsessystemet for voksne § 11, at uddannelsesinstitutionen
kan anerkende realkompetencer svarende til adgangskravet om mindst to års rele-
vant erhvervserfaring, uanset hvornår disse kompetencer er opnået.
Det er min vurdering, at disse fleksible muligheder for at imødekomme adgangs-
kravene giver en rimelig balance mellem på den ene side at understøtte, at den
studerende har de rette forudsætninger for at nå uddannelsens mål, og på den an-
den side en fleksibilitet i optagelsesvejene, der tager højde for forskellige livssitua-
tioner.
1. februar 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/002046-02
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om at lempe det nuværende krav om 2 års erhvervserfaring inden start på akademiuddannelsen, til uddannelses- og forskningsministeren
1717614_0002.png
På den baggrund vurderer jeg, at der ikke er behov for lempe de nuværende opta-
gelseskrav på akademiuddannelserne.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2