Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1716106_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 14. december 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 62 (Alm. del)
Er ministeren enig med Alternativet i, at European Social Survey’s database under-
støtter humaniora og samfundsvidenskabelig forskning på dansk og europæisk
niveau, og at der på den baggrund bør bevilliges midler til dansk deltagelse af 8.
runde af European Social Survey?
Svar
European Social Survey er en vigtig forskningsinfrastruktur for humanistisk og
samfundsvidenskabelig forskning i Danmark, Europa og resten af verden.
Hvad angår Uddannelses- og Forskningsministeriets finansiering af national forsk-
ningsinfrastruktur, sker dette via finanslovskonto § 19.45. Det fremgår heraf, at
størstedelen af midlerne er øremærkede særligt prioriterede formål f.eks. dansk e-
infrastruktursamarbejde, registerforskning, national deltagelse i international
forskningsinfrastruktur og Pulje til Forskningsinfrastruktur, som udmøntes årligt
på baggrund af forslag i kataloget på Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur
2015.
Roadmappens katalog er blevet til i et samarbejde med de danske universiteter og
andre forskningsinstitutioner, som i en høringsproces har indmeldt deres højest
prioriterede forslag til nye forskningsinfrastrukturer. Institutionerne har i denne
proces ikke prioriteret at indmelde forslag om finansiering af European Social Sur-
veys runde 8 til roadmappen.
Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at arbejde for at tilvejebringe finan-
siering af deltagelsen på anden vis og uden om den brede nationale proces. Det skal
i øvrigt bemærkes, at der i roadmappens katalog indgår flere andre forslag til
forskningsinfrastrukturer inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at danske forskere, studerende m.fl.
stadig vil have adgang til at anvende European Social Surveys database, idet der er
gratis adgang til European Social Surveys database ved ikke-kommerciel brug.
27. januar 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/001920-01
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm., om der skal bevilliges midler til dansk deltagelse af 8. runde af European Social Survey, til uddannelses- og forskningsministeren
1716106_0002.png
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2