UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om beregningsgrundlaget for regeringens udspil til omlægning af SU-systemet, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 29. november 2016 har udvalget efter ønske fra MF Jacob Mark (SF) stillet

mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 56 (Alm. del)

Ministeren bedes oversende beregningsgrundlaget for regeringens udspil til

omlægning af SU-systemet, herunder besparelsen på de 3,3 milliarder kroner.

Svar

Regeringen vil med afsæt i udspillet

Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-

system

fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en.

Udspillet

Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system

giver et samlet

provenu på ca. 3,3 mia. kr. Heraf stammer omkring 1,6 mia. kr. fra øget

arbejdsudbud som følge af, at de studerende forventes at komme hurtigere

igennem uddannelserne og fra øget arbejdstid under studiet,

jf. tabel 1.

Dermed

består knap halvdelen af provenuet af positive arbejdsudbudseffekter.

Tabel 1

Forbedring af de offentlige finanser fordelt på direkte virkning og arbejdsudbud

2017-priser, mia. kr.

Provenu før lempelser

1. Lige dele stipendium og lån

2. Begrænsning af SU til normeret studietid

3. Nuværende regulering af SU videreføres

Provenu før lempelser*

3,0

0,8

0,4

4,1

2,0

0,3

0,4

2,6

1,0

0,5

1,5

2025

- heraf direkte virkning

- heraf arbejdsudbud

7. december 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/058054-02

Lempelser

4. Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter

afsluttet uddannelse

5. Rentefrit lån under uddannelsen

6. Forhøjet fribeløb

Lempelser*

-0,4

-0,2

-0,1

-0,8

-0,5

-0,2

-0,1

-0,9

0,1

0,04

0,1

Forbedring af offentlige finanser

3,3

1,7

1,6

Anm.: *Summen af initiativerne kan afvige pga. afrunding.

Kilde: Egne beregninger.

Side

1/3

UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om beregningsgrundlaget for regeringens udspil til omlægning af SU-systemet, til uddannelses- og forskningsministeren

Samlet set forventes udspillet at øge beskæftigelsen med knap 8.000 personer,

jf.

tabel 2.

Tabel 2

Arbejdsudbud fordelt efter effekt

Fuldtidspersoner

1. Lige dele stipendium og lån

2. Begrænsning af SU til normeret studietid

4. Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag i op til

3 år efter afsluttet uddannelse og forhøjet

fribeløb

I alt

2025

4.900

2.700

400

8.000

400*

5.300

- heraf øget arbejdstid

4.900

- heraf hurtigere igennem

2.700

Anm.: Summen af initiativerne kan afvige pga. afrunding. *Der er en mindre negativ

fremdriftsvirkningsvirkning forbundet med forslaget om forhøjet fribeløb. Nettoeffekten er dog

øget arbejdsudbud. Ift. DK2025 er der en mindre afvigelse i profilen for provenuet af SU-

omlægningen pga. af en teknisk fejl, der er korrigeret.

Kilde: Egne beregninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Beskæftigelsesvirkningen på ca. 8.000 fuldtidspersoner fra omlægningen af SU-

systemet stammer overordnet fra nedenstående effekter:

1) Hurtigere igennem effekt: Som følge af forslaget om SU til normeret studietid

forventes især studerende på de lange videregående uddannelser, men også stude-

rende på mellemlange og korte videregående uddannelser at reducere deres studie-

tidsforsinkelse. Som følge af at de studerende forventes at blive hurtigere færdige

og komme i job, øges beskæftigelsen med 2.700 fuldtidspersoner.

Beskæftigelsesvirkningen af forslaget skal ses i lyset af, at studerende på de lange

videregående uddannelser efter SU-reformen fra 2013 er fuldt implementeret i

2020, fortsat forventes at være ca. 9,5 måneder forsinkede i gennemsnit. Med for-

slaget forventes de studerende på de lange videregående uddannelser i gennemsnit

at reducere deres studietidsforsinkelse med omkring 3 �½ måned, mens de stude-

rende på de mellemlange og korte videregående uddannelser forventes at reducere

studietiden med �½ måned.

2) Øget arbejdstid under studierne: Det vurderes, at forslaget om reduktion af SU-

stipendiet med 20 pct. vil føre til, at den gennemsnitlige SU-modtager vil arbejde

lidt mere ved siden af studierne for at opveje reduktionen i stipendiet.

Det vurderes, at SU-modtagere på de videregående uddannelser i gennemsnit vil

øge deres arbejdstid svarende til ca. 3 timer pr. måned, mens de studerende på

ungdomsuddannelserne i gennemsnit vil øge deres arbejdstid svarende til knap 2

timer pr. måned.

Den øgede arbejdstid kan både dække over, at studerende, der i dag ikke arbejder,

vil gøre det fremadrettet, og at studerende, der i dag arbejder, vil øge deres arbejds-

tid – f.eks. ved at øge deres arbejdstid i sommerferien, hvor de studerende ikke

læser men får SU, eller ved at arbejde lidt mere i løbet af året. Dette forventes at

øge beskæftigelsen med ca. 4.900 personer.

Side

2/3

UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om beregningsgrundlaget for regeringens udspil til omlægning af SU-systemet, til uddannelses- og forskningsministeren

Beskæftigelsesvirkningen fra øget arbejdstid skal ses i lyset af, at forslaget om lige

dele SU og stipendium påvirker alle SU-modtagere på både ungdomsuddannelser-

ne og de videregående uddannelser. Det var i 2015 ca. 487.000 støttemodtagere.

Til sammenligning kommer beskæftigelsesvirkningen fra, at de studerende forven-

tes at komme hurtigere igennem studierne primært fra, at studerende på de lange

videregående uddannelser forventes at reducere deres studietidsforsinkelse. På de

lange videregående uddannelser var der ca. 163.000 støttemodtagere i 2015.

3) Øvrige: Det ekstra beskæftigelsesfradrag og det forhøjede fribeløb skønnes til-

sammen at øge beskæftigelsen med omkring 400 fuldtidspersoner.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag vedrører beskæftigelse efter afsluttet uddannelse.

For så vidt angår det forhøjede friløb, skønnes der at være en positiv arbejdsud-

budsvirkning og en mindre negativ effekt i forhold til studietiden. Samlet set er

beskæftigelseseffekten af det øgede fribeløb positiv, mens provenuvirkningen er

negativ på grund af merudgifter til SU.

Med venlig hilsen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Søren Pind

Side

3/3