Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. november 2016 har udvalget efter ønske fra MF Mette Reissmann (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 43 (Alm. del)
Vil ministeren oplyse, hvor mange SU-modtagere med Specialpædagogisk Støtte
(SPS), der benytter sig af det 6. SU år, og vil ministeren i sin besvarelse opgøre det
skematisk fra og med det 59. SU-klip til og med det 70. SU-klip?
Svar
Specialpædagogisk Støtte (SPS) har til formål at understøtte, at studerende med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse på ungdomsuddannelser, videregående
uddannelser, frie grundskoler og kostskoler har mulighed for at gennemføre en
uddannelse i lighed med andre studerende.
SPS til videregående uddannelse administreres af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på vegne af Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet. SPS ydes i form af blandt andet it-baserede
hjælpemidler, høretekniske hjælpemidler, studiestøtte timer, ergonomiske møbler
eller praktisk hjælp. Støtten ydes inden for en samlet støtteramme på 70 måneder
med mulighed for forlængelse på grund af sygdom eller særlige forhold.
For alle SU-modtagere med en fuldført videregående uddannelse i 2015 var der 37
pct., der brugte flere end 58 klip (gjorde brug af det 6. SU-år). For støttemodtagere,
der modtager Specialpædagogisk Støtte (SPS) udgjorde andelen 32 pct. i 2015. Det
bemærkes, at forholdsvis færre støttemodtagere med SPS går på de lange videregå-
ende uddannelser, hvor støttemodtagerne oftere anvender det 6. SU år set i forhold
til øvrige SU-modtagere.
Af
tabel 1
fremgår i hvilket omfang studerende, der modtog SPS og fuldførte en
videregående uddannelse i 2015, gjorder brug af det 6. SU år opgjort fra og med det
59. til det 70. klip (tillæg af klip ved sygdom indgår ikke i opgørelsen).
1. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/054032-04
Side
1/2