Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 30 (Alm. del)
Ministeren anmodes om at redegøre for regeringens syn på, at en række danske
uddannelsesinstitutioner direkte gennemfører hvervekampagner i en række østeu-
ropæiske lande, og dermed nærmest opsøger flere udgifter for den danske statskas-
se, men til gunst for den enkelte uddannelsesinstitution som kan se frem til statstil-
skud på 40.000-85.000 pr. studerende pr. år?
Svar
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 25, har det aldrig været meningen med
det danske uddannelsessystem eller med SU-systemet, at vi skal finansiere andre
landes uddannelsesforpligtelse over for deres borgere.
Regeringen ser derfor med stor bekymring på stigningen i antallet af udenlandske
studerende, som modtager dansk SU uden efterfølgende at blive i Danmark for at
arbejde efter studierne.
Det er derimod en god forretning, hvis dygtige unge mennesker fra udlandet ud-
danner sig i Danmark og bliver her og finder beskæftigelse, når de har afsluttet
deres uddannelse.
I forhold til statstilskud – taxametertilskuddet – har regeringen igangsat arbejdet
med et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, der bl.a. har fokus
på, at bevillingssystemet skal understøtte højere kvalitet og bedre overgang til be-
skæftigelse efter studierne.
25. november 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/052694-04
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1