Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 27 (Alm. del)
Ministeren har tidligere udtalt, at ”Det har aldrig været meningen med vores dan-
ske uddannelsessystem, eller vores SU-system, at vi på den måde via danske skat-
tekroner skal finansiere andre landes uddannelsesforpligtigelse.” Ministeren må
være bekendt med, at antallet af udenlandske studerende er oppe på omkring
20.000, og at der dermed er tale om en milliardudgift for Danmark at betale de
mange udenlandske studerendes uddannelser og ophold. Kan ministeren i den
forbindelse redegøre for, hvad ministeren konkret vil gøre for at få nedbragt antal-
let af udenlandske studerende og samtidigt få udgiften nedbragt markant?
Svar
Det fremgår ikke, hvilken kilde spørgsmålet henviser til i forhold til antallet af
udenlandske studerende på de danske videregående uddannelser. Jeg antager, at
der refereres til tabel 6 i redegørelsen til SU-forligskredsen om status for udviklin-
gen i antallet er EU-borgere med SU fra 13. maj 2016 (vedlagt som bilag).
Det fremgår heraf, at der var 14.948 EU/EØS-borgere og 6.541 borgere fra øvrige
lande, der modtog SU i kortere eller længere perioder i 2015 på institutioner under
Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Dvs. i alt 21.489 studerende. Den-
ne gruppe omfatter både studerende med udenlandsk statsborgerskab, der er
kommet til Danmark med sigte på at tage en videregående uddannelse, samt uden-
landske statsborgere, der er født og/eller opvokset i Danmark.
Som jeg har påpeget i spørgsmål 25, ser regeringen med stor bekymring på stignin-
gen i antallet af udenlandske studerende, der kommer til Danmark og modtager
dansk SU uden efterfølgende at blive i Danmark for at arbejde efter studierne.
På spørgsmålet om konkrete initiativer henviser jeg i øvrigt til mit svar på spørgs-
mål 25.
25. november 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/052694-04
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1