Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. oktober har udvalget efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 21
Finder ministeren, at det rimeligt, at Designskolen Kolding beskæres med ca.
120.000 kr. pr. studerende, medens Det Kongelige Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus kun beskæres
med 100.000 kr. pr. studerende?
Svar
Variationen er et udtryk for, at de tre kunstneriske uddannelsesinstitutioner er
forskellige og har forskellige vilkår.
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner er ikke taxameterfinansierede som de
øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, og de modtager dermed ikke midler
ud fra en fast takst, som kan anvendes ved beregning af konsekvenserne af en di-
mensionering af uddannelserne.
I stedet blev den beregnede reduktion pr. finansårsstuderende i finanslovsforslaget
for 2016 baseret på tal, som de kunstneriske uddannelsesinstitutioner havde oplyst
i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2016.
Da regeringen dimensionerede arkitekt- og designuddannelserne på de tre kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner, blev det samtidig besluttet, at den økonomiske
effekt af dimensionering skulle følge aktivitetsreduktionen proportionalt.
Den dengang valgte metodik indebærer, at en beregnet sats for de økonomiske
konsekvenser af dimensioneringen vil variere på tværs af de tre institutioner.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg er i dialog med Designskolen Kolding om spørgsmå-
let.
Med venlig hilsen
14. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/052361-03
Søren Pind
Side
1/1