Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1702841_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. oktober har udvalget efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 20
Finder ministeren, at det rimeligt, at Designskolen Koldings bevilling til uddannel-
se og forskning i 2016 er 40.000 kr. lavere pr. studerende end de to tilsvarende
uddannelsesinstitutioner – Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur,
Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus – svarende til, at Designskolen
Koldings bevilling skulle øges med ca. 14 millioner kr. for at være på linje med to
øvrige institutioner?
Svar
Variationen i bevillingen pr. studerende er et udtryk for, at de tre kunstneriske
uddannelsesinstitutioner er forskellige institutioner, som har forskellige bevillings-
forudsætninger.
De årlige bevillinger tager blandt andet højde for, at Det Kongelige Danske Kunst-
akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering bor til leje i lokaler på
Holmen midt i København, hvorimod Designskolen Kolding har bygningsselveje og
væsentligt lavere bygningsomkostninger.
Beslutningen om at fusionere Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks De-
signskole på Holmen blev truffet i 2010 af V, K, DF, S, SF, RV, LA og KD i
Flerårs-
aftale for Kulturministeriets videregående uddannelser 2011-2014.
Herudover er der en længere forskningsmæssig tradition og forskningsforpligtelse
på arkitekturområdet end på designområdet. Designuddannelserne, der udspringer
af kunsthåndværkeruddannelserne, indledte først deres forskningsunderstøttelse
formelt ved etableringen af Center for Designforskning i 2004, der skulle støtte
designuddannelserne frem mod en akkreditering. Designskolen Koldings uddan-
nelser blev akkrediteret i 2010. Denne forskel er ligeledes afspejlet i bevillingerne.
14. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/052361-03
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
1/1