Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. august 2017 har udvalget efter ønske fra Mette Reissmann (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 194 (Alm. del)
Ministeren bedes i forlængelse af UFU, alm. del, endeligt svar spørgsmål 184
(2016-17) oplyse, hvilke private uddannelser (både ungdoms- og videregående ud-
dannelser), der er SU-godkendte og hvor mange studerende, der årligt
har gået på uddannelserne i perioden 2012-2016. Endeligt bedes ministeren
oplyse, hvor meget støtte, der er udbetalt til støttemodtagere fordelt på de enkelte
uddannelser årligt i perioden 2012-2016.
Svar
I løbet af perioden 2012-2016 har 12 uddannelser været godkendt som SU-
berettigende efter reglerne om SU til private erhvervsrettede uddannelser, jf. SU-
bekendtgørelsens § 16.
Disse uddannelser og antallet af støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium og
lån) på SU-godkendte private erhvervsrettede uddannelser i perioden 2012-2016
fremgår af tabellen fordelt efter uddannelse og uddannelsesinstitution.
Opgørelsen omfatter, ligesom opgørelsen i mit svar på UFU alm. del. spørgsmål
184, kun uddannelser, der er godkendt som støtteberettigende efter SU-
bekendtgørelsens § 16 om SU-godkendelse af private erhvervsrettede uddannelser.
Disse uddannelser godkendes som udgangspunkt til SU inden for klippekortet
–
det vil sige med samme SU-vilkår som gælder for videregående uddannelser, og der
tages ved godkendelsen ikke stilling til, om uddannelserne kan klassificeres som
ungdoms- eller videregående uddannelser.
Som det fremgår af nedenstående tabel 1, havde tre uddannelser ingen støttemod-
tagere i 2015 og 2016. Det skyldes, at disse tre uddannelser kun har været SU-
godkendte i en del af perioden, enten fordi de har fået afslag på fortsat SU-
godkendelse, eller institutionen er ophørt med at udbyde uddannelsen.
26. september 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/046595-07
Side
1/3