Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1788266_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. august 2017 har udvalget efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 189 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for sagen, som er omtalt i henvendelse af 16. juli
2017, jf. UFU alm. del - bilag 129.
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har også modtaget en henvendelse fra den
pågældende borger, som jeg har besvaret den 30. juni 2017.
Ved første øjekast forekommer det besynderligt, at der ikke er en bedre sammen-
hæng mellem de forskellige dele af vores uddannelsessystem
og jeg er ærgerlig
over, at den pågældende borger er kommet i klemme i den nuværende tilrettelæg-
gelse.
Der er desværre nogle tungtvejende hensyn, der gør, at den beskrevne problemstil-
ling ikke umiddelbart kan forhindres. Det skyldes to forhold.
1. Ansøgningsfristen for optag på de videregående uddannelser er nødvendig for
at kunne behandle de mange ansøgninger om optagelse i løbet af juli måned.
2. Afslutningstidspunkterne på erhvervsuddannelserne er ikke fastsat centralt
blandt andet for at få det nødvendige antal praktikpladser.
Ad. ansøgningsfrist på de videregående uddannelser
Hvad angår ansøgningsfristen på de videregående uddannelser kan en uddannel-
sesinstitution i usædvanlige tilfælde se bort fra en mindre overskridelse af ansøg-
ningsfristen. Der kan dog kun være tale om få dages overskridelse, da uddannelses-
institutionerne skal kunne nå at behandle de cirka 95.000 ansøgninger om opta-
gelse, således at alle ansøgere inden udgangen af juli kan få svar på, om de har fået
en studieplads. I 2017 var ansøgningsfristen den 5. juli, og ansøgerne fik svar om
eventuel optagelse den 28. juli.
Hvis en ansøger ikke har et adgangsgrundlag inden ansøgningsfristen
eller gan-
ske tæt på denne
vil en dispensation kunne medføre, at en studieplads ikke bliver
fyldt op, og at en anden ansøger unødvendigt har mistet sin mulighed for optag.
Der omtales endvidere en tidligere aftale om mulighed for dispensation fra doku-
mentation for adgangsgrundlag ved indlevering af en såkaldt skolevejledning. Jeg
Side
1/3
12. september 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/043012-02
UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om at kommentere henvendelse af 16/7-17 fra Minna Metelmann, til uddannelses- og forskningsministeren
1788266_0002.png
kan oplyse, at skolevejledningen alene er brugt som foreløbig dokumentation og
ikke har kunnet danne grundlag for afgørelse om optagelse.
Ad. afslutningstidspunkter på erhvervsuddannelserne
Erhvervsuddannelserne vedrører undervisningsministerens ressort, hvorfor jeg har
bedt om et bidrag fra Undervisningsministeriet, som har oplyst følgende:
”Afslutningstidspunktet for en erhvervsuddannelse varierer fra uddannelse til ud-
dannelse, fra skole til skole og fra elev til elev. Afslutningstidspunktet afhænger
af:
varighed af erhvervsuddannelsen fastsat af det faglige udvalg,
tidspunkt for påbegyndelse af uddannelsen fastsat af den konkrete erhvervs-
skole og
tidspunkt for indgåelse og afslutning af en eventuel uddannelsesaftale mellem
elev og virksomhed
Erhvervsuddannelserne afsluttes med en afsluttende prøve eventuelt efterfulgt af
en restende praktikperiode. Prøven afholdes enten af erhvervsskolen eller af det
faglige udvalg for uddannelsen.
Undervisningsministeriet deler Uddannelses- og Forskningsministeriets vurde-
ring af, at det ville være hensigtsmæssigt for elevernes videre uddannelse, hvis er-
hvervsuddannelsernes afslutningstidspunkt lå umiddelbart inden fristen for an-
søgning om optagelse på videregående uddannelser.
Dette hensyn skal holdes op imod, at det ifølge lovgivningen er de faglige udvalgs
ret at fastsætte varigheden af erhvervsuddannelserne. Dertil kommer, at det i
praksis vil være vanskeligt at sikre, at alle elever fra erhvervsuddannelser afslut-
ter på et givent tidspunkt, fordi slutningstidspunktet bl.a. afhænger af, hvornår
eleven får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Netop fleksibiliteten i forhold
til at indgå uddannelsesaftaler vurderes at være vigtig for virksomhedernes inte-
resse i at indgå et ansættelsesforhold med eleverne. Og dermed også for oprettel-
sen af det nødvendige antal praktikpladser. Det vil derfor ikke være hensigtsmæs-
sigt at indskrænke mulighederne for tilrettelæggelse af uddannelsen og tidspunk-
ter for indgåelse af uddannelsesaftaler, f.eks. i form af centralt fastsatte regler om
placeringen af den afsluttende prøve.
Fastsættelse af afslutningstidspunktet for erhvervsuddannelserne er således en
afvejning af modsatrettede hensyn. Det er Undervisningsministeriets vurdering,
at fordelene ved mere centralt fastsatte regler om afslutningstidspunktet af en er-
hvervsuddannelse ikke opvejer de udfordringer,
som dette vil medføre.”
Med den nuværende praksis er det således ikke muligt at tage højde for ansøgere,
som først efter ansøgningsfristen på de videregående uddannelser opnår et ad-
gangsgrundlag for optagelse. Samtidig er der en række hensyn i forhold til tilrette-
læggelsen af erhvervsuddannelserne, som medfører, at nogle elever først modtager
adgangsgrundlaget efter
om end tæt på
ansøgningsfristen.
I forhold til den konkrete sag kan jeg afslutningsvis oplyse, at ministeriet har gjort
borgeren opmærksom på muligheden for at søge optagelse på en ledig studieplads
Side
2/3
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om at kommentere henvendelse af 16/7-17 fra Minna Metelmann, til uddannelses- og forskningsministeren
1788266_0003.png
og orienteret om, at der var ledige standby-pladser på to udbud af sygeplejerskeud-
dannelsen.
Endelig vil jeg understrege, at regeringen ønsker et fortsat fokus på fleksible og
gennemsigtige overgange i uddannelsessystemet. Undervisningsministeren og jeg
har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde løsninger på problematikken
med overgang fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
3/3