Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1786150_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. juni 2017 har udvalget efter ønske fra MF Mette Reissmann (S) stillet
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 182 (Alm. del)
Er det ministerens vurdering, at det er sammenblanding af interesser, når den
samme person var administrerende direktør i både Seed Capital og Pre-Seed
Innovation, som det fremgår af artiklen ”Seed-boss
var også chef for statens
pengetank” bragt den 21. juni 2017 på borsen.dk? Hvis ministeren ikke mener, der
er tale om sammenblanding af interesser, bedes ministeren redegøre for dette
synspunkt. Hvis ministeren mener, at der er tale om en sammenblanding af
interesser bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre ved dette.
Spørgsmålene stilles med henblik på et evt. kommende samråd.
Svar
Innovationsmiljøerne hjælper nye innovative virksomheder til verden. Det sker ved
at bistå innovative iværksættere med risikovillig kapital og professionel rådgivning
i den tidligste risikofyldte fase af virksomhedernes liv. Innovationsmiljøerne blev i
sin nuværende form, godkendt i 2013 under den tidligere S-R-SF regering.
Ordningen indebærer, at innovationsmiljøerne skal være med til at bære en del af
den økonomiske risiko via investeringer af egne midler i porteføljeselskaberne.
Innovationsmiljøets egenfinansiering skal til enhver tid udgøre mindst 10 % af den
samlede statslige og private investering i det primære forprojekt. Det er således
tilsigtet med ordningen, at innovationsmiljøerne skal have en sammenfaldende
interesse i at investere både egne/private og statslige midler på en hensigtsmæssig
måde.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen), der fører til-
syn med innovationsmiljøerne, har oplyst, at Pre-Seed Innovation A/S (herefter
PSI) foretager egne investeringer via SEED-fondene. I forbindelse hermed har sty-
relsen oplyst at:
”I
forbindelse med kontraktindgåelsen mellem den daværende Styrelsen
for Forskning og Innovation og PSI blev samarbejdsrelationen mellem
PSI og SEED præciseret i et bilag til kontrakten. Formålet med den tætte
samarbejdsrelation var bl.a. at skabe en model og indføre procedurer, der
varetog statens økonomiske interesser på så hensigtsmæssig og markeds-
5. september 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/036994-08
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om ministeren vurdering af inhabilitet i forhold til den administrerende direktørs funktion i Pre-Seed Innovation, til uddannelses- og forskningsministeren
1786150_0002.png
orienteret en måde som muligt. Dette er bl.a. gjort ved, at PSI har været
med til at bære den økonomiske risiko for investeringer foretaget på sta-
tens vegne som innovationsmiljø. PSI har således investeret egne penge
(dvs. ikke offentlige midler) i SEED-fondene, der har foretaget investerin-
ger i de enkelte porteføljeselskaber.”
Det fremgår af bilaget til ovennævnte kontrakt, at der er etableret en governance-
struktur, der sigter på at minimere potentielle interessekonflikter. Det bemærkes,
at der
uanset den etablerede governancestruktur
naturligvis løbende kan opstå
situationer, hvor man konkret må forholde sig til habilitetsspørgsmål.
Det følger endvidere af "regelsættet for innovationsmiljøer og medfinansiering af
innovative iværksættere", at beslutninger om, hvorvidt et innovationsmiljø vil inve-
stere på statens vegne, skal træffes af innovationsmiljøets bestyrelse. Regelsættet
indeholder i øvrigt en række bestemmelser, der skal imødegå eventuelle interesse-
konflikter i forbindelse med innovationsmiljøernes investeringer.
PSI har oplyst til styrelsen, at der pr. 22. maj 2017 ikke længere er personsammen-
fald mellem direktøren for PSI og partnere i SEED Capital.
Styrelsen har oplyst, at styrelsen i sit fremadrettede tilsyn med innovationsmiljøer-
ne vil have særligt fokus på håndtering af snitfladerne i de offentlige-private sam-
arbejder om samfinansiering, som er et væsentligt element i innovationsmiljøernes
arbejde med at generere risikovillig kapital til nye videnbaserede virksomheder.
Jeg tager styrelsens orientering til efterretning og bemærker i øvrigt, at jeg ønsker
innovationsmiljøordningen nærmere belyst. Jeg har på den baggrund bedt Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet senest i 2018 gennemføre en evaluering af
ordningen. Evalueringen skal bl.a. se på, om innovationsmiljøernes konstruktion
er hensigtsmæssig, og hvorvidt der er behov for ændringer af ordningen.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
2/2