Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Jacob Mark (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
5. oktober 2017
Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 22. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 181 (alm. del), som hermed besvares foreløbigt. Spørgsmålet er stil-
let af medlem af Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 181:
J.nr. 2017 - 4612
”Vil
ministeren oplyse hvor mange uddannede henholdsvis tømrere, murere og ju-
rister i den erhvervsaktive alder, der på nuværende tidspunkt er i Danmark?”
Svar:
Regeringen har betydelig fokus på, at arbejdsgiverne kan få de medarbejdere, der
er brug for, og at lønmodtagerne har de uddannelser og kvalifikationer, der sikrer
dem de bedste beskæftigelsesmuligheder.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik derfor i august 2016 en trepartsaftale
om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Aftalen bidrager bl.a.
til at eleverne på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at de kan
gennemføre praktiktiden i en virksomhed.
Det er vigtigt, at de unge får en større sikkerhed for at få en praktikplads og dermed
får en kvalificeret start på de mange karrieremuligheder, som en faglært uddannelse
giver mulighed for.
Der er i Danmark i dag ca. 52.000 uddannede tømrere, knap 20.000 murere og
knap 20.000 jurister i den erhvervsaktive alder.
Tabel 1 viser antal personer med registreret bopæl i Danmark pr. 1. januar 2017 i
alderen 16-64 år, der pr. 30. september 2015 havde registreret en uddannelse som
hhv. tømrer, murer eller jurist (cand.jur). Opgørelsen omfatter alle personer med
disse uddannelser, også selvom personerne har taget andre uddannelser.
Tabel 1: Antal 16-64 årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2017 med regi-
streret uddannelse som tømrer, murer eller cand.jur.
Uddannelse opgjort pr. 30/09/2015
Tømrer
Murer
Jura, cand.Jur
Antal personer
52.403
19.608
19.659
Kilde: UDDF_2016 og BEF_2017, Ministerieordningen, Danmarks Statistik
Anm.: En person indgår i flere uddannelseskategorier, hvis vedkommende har gennemført flere
uddannelser.