Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1682943_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. oktober 2016 har Uddannelses- og Forskningsudvalget stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 16 (Alm. del)
Ministeren bedes redegøre for baggrunden for universitetslovens § 30?
Svar
Med universitetsloven, jf. lov nr. 403 af 28. maj 2003 overgik seks af de nuværende
otte universiteter fra at være statsinstitutioner til selvejende institutioner.
I § 30 reguleres de bygningsmæssige forhold m.v. De universiteter, der med denne
lov fik institutionelt selveje, var alle omfattet af SEA-ordningen, der blev etableret i
2001. Det fremgår af universitetslovens § 30, stk. 1, at de universiteter, der ved
loven overgik til at være selvejende universiteter, er omfattet af ordningen for den
statslige ejendomsadministration (SEA-ordningen).
Af bemærkningerne til § 30, stk. 1, fremgår hvilke institutioner, herunder Dan-
marks Tekniske Universitet og Handelshøjskolen i København (nuværende CBS),
der ikke er omfattet af SEA-ordningen, da de var selvejende eller overgået til selveje
inden SEA-ordningens etablering.
Universitetslovens § 30, stk. 1, viderefører således de eksisterende bygningsmæssi-
ge forhold, herunder de forskellige bygningsmæssige ordninger der var - og fortsat
er gældende for universiteterne.
Uddannelses- og forskningsministeren er ifølge lovens § 30, stk. 2, bemyndiget til
at kunne overdrage bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter an-
modning fra universitetet. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at de vilkår, der
fastsættes ved en overdragelse, skal godkendes af de bevilgende myndigheder.
Baggrunden for universitetslovens § 30 er, at universiteterne skal have mulighed
for at anmode om at overtage bygninger med de bevilgende myndigheders godken-
delse. Der vil blive taget individuelt stilling til den konkrete anmodning.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på UFU spm. 237 (alm. del) (2015-2016).
3. november 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/049831-04
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorvidt universitetslovens § 30 har nogen betydning, hvis det ikke reelt er muligt for universiteterne at få bygningsselveje, til uddannelses- og forskningsministeren
1682943_0002.png
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2