Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1748345_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. marts 2017 har udvalget efter ønske fra MF Carolina Magdalene Maier
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 137 (alm. del)
Ministeren bedes oplyse, om det er en del af intentionen med at ændre studieaktivi-
tetskravet fra 60 ECTS point per år til maksimalt 45 ECTS point per år, at universi-
teterne kan vælge at give afslag på dispensation fra et eller flere studieaktivitetskrav
i sager vedrørende usædvanlige forhold med den begrundelse, at den studerende
har mulighed for at indhente en forsinkelse inden denne udskrives, i de sager hvor
det er tilfældet?
Svar
Det overordnede formål med den politiske aftale af 20. november 2015 om juste-
ring af fremdriftsreformen har været at give de videregående uddannelsesinstituti-
oner mere frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de
konkrete udfordringer og behov for studiegennemførelse i forhold til den normere-
de studietid.
Det centrale krav om tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS-point pr.
studieår er blevet ophævet, og universiteterne skal herefter selv fastsætte regler om
tilmelding til fag og prøver.
Som et af initiativerne i justeringen af fremdriftsreformen har universiteterne fra
studieåret 2016-17 som noget nyt fået mulighed for at fastsætte løbende studieakti-
vitetskrav i form af bestå-krav.
Aftalepartierne har været enige om, at et løbende studieaktivitetskrav maksimalt
skal kunne sættes til 45 ECTS-point pr. studieår, og at den studerende skal have
mulighed for at deltage i 3 prøveforsøg i de fag, der indgår i studieaktivitetskravet.
Universiteterne kan fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den stude-
rende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ung-
doms Fællesråd (DUF).
Universiteterne kan dispensere fra et studieaktivitetskrav, hvis den studerende er
eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funkti-
onsnedsættelse.
26. april 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/019316-02
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om det er en del af intentionen med at ændre studieaktivitetskravet fra 60 ECTS point per år til maksimalt 45 ECTS point per år, at universiteterne kan vælge at give afslag på dispensation fra et eller flere studieaktivitetskrav i sager vedrørende usædvanlige forhold, til uddannelses- og forskningsministeren
1748345_0002.png
Universitetet vurderer i hvert enkelt tilfælde, om der foreligger usædvanlige for-
hold, der kan danne grundlag for dispensation. Et usædvanligt forhold kan f.eks.
være dokumenteret sygdom eller andre tilsvarende forhold, som vedrører den stu-
derendes egne konkrete forhold.
Studerende, der har fået afslag på dispensation, har mulighed for at klage over ret-
lige forhold ved universitetets afgørelse til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2