UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 7
Offentligt

LOVSEKRETARIATET

NOTAT

OM NORMER FOR POLITISKE FORLIG

1. Indstilling

Det

indstilles,

at dette notat drøftes under Præsidiets seminar den 26.

september 2016 og indgår som baggrundmateriale til Præsidiets konference

den 23. og 24. januar 2017.

13. september 2016

Ref.: 16-000339-43

Martin Ryding Rosenkilde

Specialkonsulent

2. Sammenfatning

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af de grundlæggende normer for

politiske forlig, som løbende er udviklet af Folketinget og skiftende regeringer.

Desuden beskriver notatet, hvor eksisterende forlig opbevares og er

tilgængelige.

3. Baggrund

Folketingets præsidium har anmodet om en kortere redegørelse for normerne

for politiske forlig og en beskrivelse af, hvor man kan finde allerede indgåede

forlig samt en opgørelse over forligskreds, udløbstid osv.

4. Regler om forlig

Der er ikke nogen formelle regler, som regulerer, hvordan politiske forlig og

aftaler indgås, efterleves, ophæves mv. Normerne omkring forlig er uskrevne

regler, som løbende er blevet udviklet af Folketingets partier og skiftende

regeringer, og de er altså baseret på traditioner og tidligere praksis.

Nogle forfattere har beskrevet udviklingen af normerne for politiske forlig.

Aage Frandsen har behandlet udviklingen i forligstraditionens siden 1980’erne

og Helene Helboe Pedersen har behandlet udviklingen af normer for forlig i

perioden 1850 til 1953. Dette notat redegør kortfattet for forligsnormerne, som

de er beskrevet i to bøger af Aage Frandsen fra 2006 og 2008 samt en artikel

skrevet af Helene Helboe Pedersen i tidsskriftet Politica i 2011. De fulde

referencer er angivet sidst i notatet.

5. Hvad er politiske forlig?

Helene Helboe Pedersen beskriver politiske forlig som ”uformelt bindende

lovgivningskoalitioner, som forpligter partierne til at stemme for den aftalte lov

eller lovpakke i Folketinger og sikrer alle partier i forligskredsen vetoret i

forhold til ændringer af den forligsbelagte lovgivning”. Forlig kaldes til tider

også, aftaler eller overenskomster.

1/5

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.

Aage Frandsen (2006) oplister fem forskellige typer af forlig eller aftaler, som

typisk indgås på Christiansborg:



Etårige aftaler, som varer det pågældende år. Dette kan f.eks. være

aftaler om finanslove



Flerårige aftaler, som gælder i et bestemt antal år



Flerårige aftaler med en indfasningsperiode, som er gældende i hele

denne periode



Flerårige aftaler uden udløbstid



Stemmeaftaler, som binder aftaleparterne i forhold til afstemningen

om et lovforslag, men som ikke i øvrigt binder parterne

Ifølge Aage Frandsen (2006) omfatter et forlig typisk:



Forligsteksten



Love, der udspringer af forliget



Forarbejder fra forligsforhandlingerne



En eventuel senere udvidelse af forligsgrundlaget i forligsperioden

6. Normer for politiske forlig

Helene Helboe Pedersen beskriver i sin artikel tre grundlæggende

forligsnormer, som er uddybet nedenfor:



Loyalitetsnormen



Vetoretten



Opsigelsesnormerne

7. Loyalitetsnormen

Loyalitetsnormen betyder, at et forlig skal overholdes af forligsparterne, som

generelt skal agere loyalt over for det indgåede forlig. Desuden indebærer

det, at parterne skal tage ansvar for forliget og ikke udpeger vindere og tabere

fra forhandlingerne om forliget. Aage Frandsen (2008) skriver desuden, at nye

forlig skal respektere øvrige forlig, som en eller flere af forligsparterne allerede

er med i. Forligsparterne må heller ikke gå uden om de øvrige forligsparter

ved at indgå nye forlig på områder, der er dækket af et forlig.

8. Vetoret

Forlig kan kun ændres, hvis der er enighed herom mellem forligsparterne. Det

betyder, at alle partier, der er med i et forlig, har en vetoret i forhold til senere

ændringer i forliget. Vetoretten indebærer altså, at et forlig ikke kan ændres,

hvis blot en af forligsparterne modsætter sig dette, selv hvis der er flertal for

ændringen blandt Folketingets partier eller i forligskredsen. En regering eller

et forligsparti må heller ikke gå uden om forligsparterne for at skabe et

alternativt flertal på et område, som er omfattet af et forlig, jf. Aage Frandsen

2006. En udvidelse af forligskredsen, således at flere partier indgår i forliget,

vil også kræve enstemmighed blandt forligsparterne.

2/5

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.

Ifølge Aage Frandsen (2006) skal det aftales på forhånd med de øvrige

forligsparter, før en regering eller et forligsparti må fremsætte forslag i

Folketinget, der vedrører et indgået forlig. Som en udtagelse kan der dog godt

fremsættes forslag uden de øvrige forligsparter, hvis det er klart, at der ikke

kan blive flertal for forslaget. Det er dog god skik, at man inden fremsættelsen

af sådanne markeringsforslag underretter forligsparterne først og skriver i

bemærkningerne, at en vedtagelse forudsætter enighed blandt

forligspartierne.

9. Opsigelse eller ophør af forlig

Som det fremgår af ovenstående liste over forskellige typer af forlig, kan det

aftales som et led i et forlig, at forliget ophører på et bestemt tidspunkt. Nogle

forlig har imidlertid ikke nogen udløbstid. Aage Frandsen (2006) skriver, at det

tidligere har været anerkendt, at et forlig uden tidsbegrænsning fortsætter

med at gælde, medmindre en af forligsparterne før et folketingsvalg eksplicit

opsiger forliget. De øvrige parter til et forlig kan vælge at opretholde forliget

imellem sig, selvom en part udtræder af forliget. Disse regler kalder Helene

Helboe Pedersen for opsigelsesnormerne.

Ifølge Aage Frandsen (2006) forsøgte daværende statsminister Anders Fogh

Rasmussen i 2001 at udvide opsigelsesnormerne ved at hævde, at et forlig

også kan betragtes som opsagt, hvis man før et folketingsvalg har gjort det

klart, at man ønsker nogle ændringer i et eksisterende forlig, men ikke

eksplicit har opsagt forliget.

Et forlig ophører også, hvis partierne bag et forlig ophører med at have flertal i

Folketinget, for eksempel i forbindelse med et folketingsvalg, jf. Aage

Frandsen (2008).

10. Indtræden og udtræden af forlig

Et parti kan indtræde i et eksisterende forlig, men det følger af vetoretten, at

dette kræver enstemmighed blandt de eksisterende forligsparter. Ifølge Aage

Frandsen (2006) er der tradition for, at regeringspartier indtræder i de forlig,

som andre regeringspartier er med i, ved at acceptere det eksisterende

forligsgrundlag.

Aage Frandsen (2008) skriver også, at partier, som forlader Folketinget,

automatisk udtræder af forlig, som de har indgået. Hvis partiet efterfølgende

kommer i Folketinget igen, så er der tradition for, at partiet kan træde ind i

forlig, som det tidligere har indgået, forudsat at partiet accepterer eventuelle

ændringer i forligsgrundlaget.

11. Løbende udvikling af reglerne for forlig

Som nævnt ovenfor er forligsnormerne uskrevne regler, som løbende er

udviklet af Folketinget og regeringen. Forligsnormerne er altså udviklet over

3/5

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.

tid, og er derfor heller ikke uforanderlige. Helene Helboe Pedersen skriver for

eksempel, at forligsnormerne blev institutionaliserede efter valget i 1973.

Antallet af partier i Folketinget steg kraftigt ved valget, og de gamle partiet

følte et behov for klarhed omkring normerne, som derfor blev skrevet ind i

selve forligsteksterne. Aage Frandsen (2006) mener, at forligskulturen blev

ændret efter regeringsskiftet i 2001, blandt andet fordi regeringen forsøgte at

omfortolke opsigelsesnormerne.

12. Håndhævelse af indgåede forlig

Forligsnormerne er ikke et formelt vedtaget regelsæt, og derfor er der heller

ikke nogen formel håndhævelse af forlig eller sanktionering af forligsbrud.

Forligsbrud kan dog være forbundet med uformelle sanktioner, da det kan

medføre utroværdighed at bryde et forlig, som enten kan udstilles over for

vælgerne eller kan medføre vanskeligere forhandlinger i fremtiden, jf. Helene

Helboe Pedersen.

13. Læs mere

Teksen ovenfor er baseret på disse kilder, som indeholder en grundigere

gennemgang af forligsnormerne:



Aage Frandsen, Politik i praksis, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,

2006, 1. udgave, 1. oplag side 322-345

Aage Frandsen, Lovgivningsprocessen i praksis, Jurist- og

Økonomforbundets Forlag, 2008, 1. udgave, 1. oplag

Helene Helboe Pedersen, Etableringen af politiske forlig som

parlamentarisk praksis, Politica, 43. årg. Nr. 1 2011, 48-67.

14. Hvor kan man finde indgåede forlig?

Folketingets bibliotek indsamler så vidt muligt alle politiske forlig og aftaler,

som indgås af Folketinget og regeringen. Politiske forlig og aftaler er

tilgængelige i elektronisk form på bibliotekets hjemmeside, og Folketingets

årsberetning indeholder en oversigt over forlig og aftaler, som blev indgået i

det forgangne folketingsår.

Folketingets bibliotek

Folketingets biblioteks søgemaskine kan tilgås gennem Folketingets intranet,

Nettinget:

http://minibib.hosted.exlibrisgroup.com/primo_library/libweb/action/search.do?

vid=FBO&fromLogin=true&fromLogin=true

Årsberetning

Folketingets årsberetning for Folketingsåret 2014-15 er tilgængelig på

Folketingets hjemmeside, og fra side 90f fremgår en liste over politiske forlig

og aftaler indgået i Folketingsåret:

4/5

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.

www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/PDF/om_folketinget/

Aarsberetning/Aarsberetning_2014_15/Året%20der%20gik%20i%20Folketing

et%202014-15.pdf.ashx

Folketingets hjemmeside

Folketingsberetninger fra øvrige folketingsår er tilgængelige på Folketingets

hjemmeside:

www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Tal%20og%20Fakta.aspx

Oversigt udarbejdet af Finansministeriet

Finansudvalget anmoder som minimum en gang om året finansministeren om

at udarbejde en komplet og opdateret oversigt over gældende forlig og

politiske aftaler fordelt på ministerområde med angivelse af forligskreds og

eventuelt udløb af forliget. Den seneste oversigt fremgår af finansministerens

svar på FIU alm. del, spørgsmål 146 af 4. februar 2016:

www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/146/svar/1308439/1611817/index.ht

5/5