Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1696259_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. december 2016
2016-5415
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. november 2016 stillet mig følgende spørgs-
mål 98 (TRU alm. del), som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 98:
Ministeren bedes redegøre for, om bestemmelserne i postlovens §§ 9 og 10, om
krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen, efterleves, og
i bekræftende fald i hvilket omfang visiterende kommuner har indgået aftaler
med Postdanmark om levering af adresserede forsendelser direkte til boligen.
Der henvises til, at ministeren efter postlovens § 10 kan meddele postvirksom-
heden påbud om levering af forsendelser til døren i henhold til § 9, stk.1.
Svar:
I anledning af spørgsmålet er Trafik- og Byggestyrelsen, som fører tilsyn med
postbranchen, blevet bedt om at indhente nærmere oplysninger hos Post Dan-
mark, som administrerer ’post-til-døren’-ordningen på vegne af branchen.
Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst, at Post Danmark ikke er bekendt med, at
der i noget særligt omfang er modtaget klager over manglende omdeling af post
til døren.
I 2016 har Trafik- og Byggestyrelsen for sit vedkommende indtil videre regi-
streret 6 klager over manglende omdeling af post til døren, heraf flere henven-
delser fra samme borger.
Postlovens §§ 9 og 10 er i øvrigt sålydende:
§ 9.
Postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brev-
kassen eller brevkasseanlægget, har efter afgørelse fra den pågælden-
des kommune krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte
til boligen. 1. pkt. finder alene anvendelse på postmodtagerens folke-
registeradresse.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om levering
af forsendelser direkte til boligen. Endvidere udarbejder transportmi-
nisteren en vejledning herom.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om bestemmelserne i postlovens §§ 9 og 10, om krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen, efterleves, til transport- og bygningsministeren
1696259_0002.png
§ 10.
Transportministeren kan meddele postvirksomheden påbud om
at levere de i § 6, stk. 4, meddelte posttjenester og påbud om levering
af forsendelser til døren, jf. § 9, stk. 1.
Postlovens § 9 giver postmodtagere, som ikke er i stand til selv at tømme brev-
kassen, et retskrav på at få alle adresserede forsendelser – breve, dag- og uge-
blade og pakker – leveret direkte til døren. Det er forudsat, at der ved døren er
en afleveringsmulighed for disse forsendelser i form af et brevindkast eller en
brevkasse.
Det er den pågældende postmodtagers bopælskommune, der træffer afgørelse
om, hvorvidt postmodtageren opfylder betingelserne for at få post til døren.
§ 12 i Trafik- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om
postbefordring og postvirksomheder pålægger alle postvirksomheder at levere
post til døren.
Det er Post Danmark, som modtager meddelelse fra kommunerne om, hvilke
borgere der skal have post til døren. Post Danmark skal mod betaling give øvri-
ge postvirksomheder adgang til disse oplysninger.
Der er derfor ikke behov for, at kommunen skal indgå aftale med Post Dan-
mark eller med andre postvirksomheder om levering af post til døren, således
som det anføres i spørgsmålet.
Postlovens § 10 vedrører ikke Post Danmark, men øvrige postvirksomheder.
Disse postvirksomheder kan blive meddelt påbud fra Trafik- og Byggestyrelsen
dels om at skulle leve op til sine egne postale servicekrav, dels om at skulle le-
vere post til døren. Styrelsen oplyser, at bestemmelsen aldrig har været bragt i
anvendelse.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen