MINISTEREN
Jørn Albertus
Tårup Byvej 32
5871 Frørup
Dato
J. nr.
8. decmeber 2016
2016 – 5364
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Jørn Albertus
Tak for din henvendelse til min forgænger om pendlerrabatter via DSB Plus og
pendlerkort på rejsekort.
Det er både i dag og fremover DSB, der har kompetencen til at fastlægge priser
og rabatter for togrejser, der krydser Storebælt. Det vil derfor fortsat være DSB,
der sælger periodekort til disse rejser – og ikke DOT, som kun omfatter rejser
internt på Sjælland. Jeg har derfor bedt DSB om at forholde sig til denne del af
dit brev.
DSB oplyser, at det ikke er korrekt, at pendlere på DSB 1’ mellem Nyborg og
København vil opleve en prisstigning på 8800 kr. om året. Det skyldes, at DSB
har foretaget en omlægning af priserne på DSB 1’-tillæget på pendlerkort, som
betyder, at der introduceres et fast tillæg på 1500 kr. om måneden i stedet for
den nuværende ordning, hvor prisen på tillægget stiger trinvist efter rejsens
længde. For DSB 1’-pendlere som dig mellem Nyborg og København betyder
det et prisfald på 340 kr. om måneden, hvormed den samlede årlige prisstig-
ning som udgangspunkt vil være 4750 kr.
Med hensyn til den tilbageværende prisstigning oplyser DSB, at stigningen kan
undgås og potentielt gøres til et prisfald, hvis man som kunde optimerer sine
køb af pendlerkort. Det skyldes, at rabatterne på hhv. 8 og 5 pct. i dag er af-
hængige af, at periodekortet er gyldigt i en længere sammenhængende periode
uden pause på hhv. 60 dage for de 8 pct. og 360 dage for de yderligere 5 pct.
Hvis man som kunde vælger ikke at have gyldigt periodekort i fx ferieperioder,
kan man i dit tilfælde opnå en besparelse på op til knap 8000 kr. om året, sva-
rende til halvanden måneds ferie, hvor periodekortet ikke er gyldigt. Den præ-
cise besparelse afhænger dog af i hvilket omfang, du allerede i dag benytter dig
af denne mulighed og i hvilket omfang du vil gøre det fremover. DSB beklager,
at de ikke i forbindelse med den oprindelige kommunikation omkring rabatter-
nes ophør har været tydelige omkring disse muligheder.
DSB oplyser derudover, at det ikke er korrekt, at afskaffelsen af pendlerrabat-
terne fra DSB Plus skal finansiere takstreformen på Sjælland. Det merprovenu,
der opnås gennem afskaffelsen af rabatterne i hhv. Vestdanmark og rejser, der
krydser Storebælt vil i stedet indgå i en pulje, der kan gøre det muligt at realise-